23948sdkhjf

DAF lancerer ny generation nødbremse

DAF Trucks introducerer et forbedret AEBS-system til hele sortimentet af LF-, CF- og XF-lastbiler: AEBS-3.

Tredje generation af dette nødbremsesystem kan give op til fuld selvstændig nødbremsning og således hjælpe med at undgå kollisioner – både på køretøjer, der holder stille, og køretøjer, der er i bevægelse – helt op til en hastighed på 80 km/t. Det avancerede sikkerhedssystem fås i kombination med justerbar fartpilot (ACC) og systemet til advarsel om kollision forfra (FCW).

Til den næste generation af AEBS-systemer anvender DAF Trucks en meget præcis dobbeltradar med 16 antenner (tidligere: 7) til registrering af genstande på både kort og lang afstand. Den har en sensor med et registreringsområde på op til 250 meter (tidligere: 200).

Dette muliggør hurtigere registrering af potentielt kritiske situationer. En hidtil uset synsvinkel på 120° (tidligere: 50°) på korte afstande muliggør tidligere forudsigelse af farlige situationer – ifølge DAF selv under barske vejrforhold og i situationer med dårlig sigtbarhed som følge af f.eks. tåge eller lav sol.

AEBS-3 er standard på alle DAF LF-, CF- og XF-modeller.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203