DAF

20. december 2019 - 02:30

App linkNu på Google Play

Vognmanden

DAF: Mere sikker trafik

20. december 2019 - 02:30

For at øge sikkerheden for bløde trafikanter, ved distributionskørsel i byerne, introducerer DAF Trucks ”DAF City Turn Assist" på trækkerversionerne 4x2 FT og 6x2 FTP.

Den nye assistentfunktion overvåger blinde vinkler og kan bestilles nu, lige som den tilbydes til eftermontering.

 

Visuel og akustisk alarm

DAF City Turn Assist er en sikkerhedsforanstaltning, der er udviklet til at advare chauffører via visuelle og akustiske alarmer, når andre trafikanter – fra fodgængere og cyklister til biler og motorcykler – befinder sig i passagersidens blinde vinkel. Overvågningssystemet advarer ikke blot ved lavere hastigheder ved kørsel i den indre by, men registrerer samtidig andre trafikanter i en tilstødende vognbane ved vognbaneskift eller ved indfletning med trafik ved højere hastigheder.

 

DAF City Turn Assist anvender radarteknologi, som sikrer optimal registrering af genstande, også under forhold med dårlig sigtbarhed. En enkelt radarenhed med kort rækkevidde er monteret i passagersiden på eller i nærheden af stænkskærmen bagtil. Det robuste design er udviklet til at fungere selv ved dårlige driftsbetingelser.

LED-display

Advarsler vises via et strategisk placeret LED-display, der er anbragt på A-stolpen i passagersiden, tæt på sidespejlet. Når højre afviserblink aktiveres, kan der samtidig udsendes hørbare alarmer. DAF City Turn Assist ab fabrik omfatter installation af det komplette system (radarenhed, display og ledningsnet).

 

DAF City Turn Assist tilbydes som ekstraudstyr til venstrestyrede Euro 6 trækkere 4x2 FT og 6x2 FTP med MX-11 og MX-13 motorer samt på CF Electric. Til højrestyrede CF- og XF-modeller tilbyder DAF allerede kamera- og sensorsystemer som ekstraudstyr, der er designet til at beskytte bløde trafikanter og opfylde markeds- og lovgivningskrav i Storbritannien og Irland.

Læst i alt:

287 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger