23948sdkhjf

DAF modtager stor ordre fra de væbnede belgiske styrker

DAF har modtaget en stor ordre fra de væbnede belgiske styrker. Ordren omfatter levering og service af 879 AWD CF militærlastbiler. Levering af de første køretøjer er planlagt til 2022 og produktion af de sidste i 2025.

Ordren på 879 CF militærlastbiler omfatter 636 lastbiler med 2 aksler og 4x4 drivlinje. Disse køretøjer vil blive brugt til almindelige fragtopgaver. Derudover vil DAF levere 243 lastbiler med 4 aksler og 8x8 drivlinje til flere forskellige formål (med tiplad, veksellad til containere og kraner).

I forbindelse med produktionen af CF militærlastbilerne arbejder DAF tæt sammen med den navnkundige producent TATRA Trucks i Tjekkiet, og resultatet er et unikt chassiskoncept med uafhængig affjedring og en drivlinje "i verdensklasse", der er integreret i et centralt rør. Dette giver ifølge DAF CF militærlastbilerne "uovertruffen manøvredygtighed i terræn og fremragende chaufførkomfort", selv i de mest udfordrende landskaber. Lastbilerne er udstyret med enten 10,8 eller 12,9 liter PACCAR MX-11 (4x4) og MX-13 (8x8) motorer med effekter fra 300 kW/410 hk til 340 kW/460 hk.

DAF har valgt HIAB som leverandør af alle krogliftsystemer og lasthåndteringskraner og VS-Mont som leverandør af alle tiplad. Ladkarosserierne vil blive fremstillet af Porgest. 352 af CF militærlastbilerne vil blive udstyret med et topmoderne eksplosions- og skudsikkert førerhus leveret af TATRA Defense Systems.

Produktionen af førerhusene til CF militærlastbilerne vil finde sted på DAF's fabrik i Westerlo i Belgien. Motorerne leveres fra DAF's motorfabrik i Eindhoven i Holland. Chassiserne vil blive produceret på TATRA-fabrikken i Tjekkiet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313