23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

DAF nr. 10 til vognmand fra Tørring

Morten Larsen står i spidsen for vognmandsforretningen Morten Larsen & Søn Transport i Tørring og har netop fået leveret endnu en ny DAF til den efterhånden imponerende vognpark. Når vi kommer frem til nytår, er der efter planen kommet yderligere to DAF’er i vognparken, som så vil bestå af 10 ”Tulipan-raketter”, én ”Södertälje-vibrator” og én ”Italian Stallion”.

»Den seneste i rækken er en XF 530 twin-steer trækker. Det er min erfaring, at den faktisk går endnu længere på literen end 480’erne, så derfor var valget ikke svært,« siger Morten Larsen.

Vognparken består udelukkende af 3-akslede trækkere bortset fra en enkelt 2-akslet samt en forvogn. De er alle beskæftiget med bl.a. distributionskørsel i hele Danmark og udfører alt fra kurér-kørsel til transport af paller og full-loads, temperaturreguleret gods, træpiller, ammoniak og andet farligt gods, specialtransport på 2-, 3- og 4-akslede trailere samt som modulvogntog. En af de kommende DAF’er bliver opbygget med hydraulik-anlæg, så Morten Larsen & Søn Transport også kan tilbyde kunderne dén service.

Den nyeste XF 530 er opbygget med en klassisk ESA-Line opbygning med skammel, heldækkende alu-dørkplade, komplette sideskørter inkl. G-strenge, værktøjsskabe, ADR-udstyr mv. Indendørs er det omfattende DAF fabriks-udstyr med bl.a. fuld læderstue suppleret med ekstra skabe og LED-lys i himlen fra Fix Autopolstring i Padborg samt air-cooler monteret i taglemmen.

Alle DAF’erne er leveret af ESA Trucks Danmark i Kolding ved salgskonsulent Thomas Poulsen.

Nye lastbiler Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141