DAF

16. maj 2018 - 15:56

App linkNu på Google Play

DAF og VDL klar med tung el-lastbil

16. maj 2018 - 15:56

Rasmus Haargaard

Af Rasmus Haargaard |

DAF annoncerede onsdag, at den hollandske lastbilproducent nu også er klar med en elektrisk lastbil til tung transport på op til 40 tons totalvægt. Den nye model hedder DAF CF Electric og produceres i samarbejde med den hollandske busproducent VDL.

 

Selve lastbilen skal produceres af DAF, og den bygger på den velkendte CF-serie. Den elektriske drivline – VDL’s E-Power Technology - skal derefter færdigmonteres af VDL Groep, som har mange års erfaring med elektriske drivliner fra busproduktion.

 

Den elektriske lastbil er en trækker, som er baseret på en CF 4x2 med kapacitet på op til 40 ton og en rækkevidde på op til 100 kilometer mellem hver opladning.

 

Trækkeren drives frem af en elmotor på 210 kW (ca. 285 hk), som får energi fra en li-ion batteripakke med en total kapacitet på 170 kWh.

DAF CF Electric er tiltænkt tung distributionskørsel i byområder i kørselstyper, hvor man typisk kører med en trailer med en enkelt eller to aksler.

 

Ifølge DAF og VDL kan en ”hurtigladning” gennemføres på 30 minutter – men i første omgang står det ikke helt klart, hvor meget rækkevidde en ”hurtigladning” giver. For at lade køretøjet fuldt op kræves ca. halvanden times opladning.

 

DAF Trucks og VDL Groep har begge hovedsæde i Eindhoven i Holland og har samarbejdet siden 1950’erne. DAF havde også selv busproduktion indtil 1990, hvor DAFs busdivision blev solgt fra og senere blev en del af VDL Groep.

DAF CF Electric– tekniske specifikationer:

Model: DAF CF Electric 4x2 trækker

Egenvægt: 9700 kilo

Elmotor: 210 kW (ca. 285 hk)

Drejningsmoment: 2000 Nm

Batterikapacitet: 170 kWh

Rækkevidde: 100 kilometer

Hurtigladning: 30 minutter

Fuld opladning: 1,5 timer

Læst i alt:

1429 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger