23948sdkhjf

DAF og ZF udvider hybrid-samarbejdet

Hollandske DAF satser fortsat på hybrid-teknologien, og CF-seriens hybridmodel er i fuld gang med test hos udvalgte kunder – bl.a. med teknologi fra tyske ZF.

I mere end et år har hollandske DAF udstyret sine XF- og CF-modeller med ZF’s kraftfulde TraXon-automatgearkasse. Flere end 90 procent af DAF-kunderne bestiller lastbilen med TraXon, og DAF og ZF udvider nu samarbejdet med det formål at sætte nye standarder for reduktion i brændstofforbrug og CO2-udledning.

Det sker med TraXon Hybrid, som for øjeblikket er sendt i felt-test med hybridkøretøjet DAF CF Hybrid.

TraXon Hybrid bygger på det samme modulære princip som TraXon. ZF’s løsning placerer en elektrisk motor mellem forbrændingsmotoren og gearkassen, hvorved denne kan understøtte alle hybrid-funktionerne på lastbiler op til 40 tons totalvægt. DAF CF Hybrid skal nu afprøve disse funktioner i praktiske kundetest i en realistisk dagligdag.

Samspillet i ZF’s TraXon Hybrid, som indeholder en 130 kW elektrisk motor samt et 85 kW lithium-ion batteri, muliggør en rent elektrisk operationsradius på mellem 30 og 50 km, afhængig af vægtklassen.

Hurtig CO2-reduktion

Da den samtidig er udstyret med en dieselmotor er DAF CF Hybrid perfekt til distributionsbiler, som har brug for en mellemlang rækkevidde, men som også skal kunne køre ”CO2-frit” i bymæssige områder.

Mens dieselmotoren er i drift, kan den elektriske motor også bryde ind og give en brændstofbesparelse

»ZF og DAF har vist, hvordan man hurtigt og effektivt kan reducere CO2-udledningen,« siger Winfried Gründler, chef for Truck & Van Driveline Technology i ZF’s division for erhvervskøretøjer.

»Desuden hjælper vores hybridløsning med at reducere de løbende udgifter for transportfirmaer ved at reducere brændstofforbruget,« siger Winfried Gründler.

I løbet af de igangværende felt-test har DAF CF Hybrid-modeller bl.a. håndteret distributionsopgaver for den tyske supermarkedskæde Albert Heijn mellem et stort distributionscenter i den hollandske by Zaandam samt andre af kædens afdelinger rundt om i landet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188