23948sdkhjf

DAF-sælger: Ekstremt godt 2017

Forhandlers salgsmål opfyldt 1. september.

- Det er gået næsten ekstremt godt i 2017. Vi har her 1. september opfyldt vores salgsmål for i år, så vi kan virkeligt være tilfredse. Nu er DAF blevet så populært et mærke, så nu er det op til importøren DAF Trucks Danmark at skabe endnu bedre rammer for et fortsat bedre salg.

Salgskonsulent Thomas Poulsen, ESA Trucks i Kolding, ser med kommentaren meget optimistisk på markedet for salget af nye lastbiler, inden den hollandsk ejede DAF-forhandler ESA Trucks, med afdeling i Kolding og Padborg, inviterer til åbent hus i Kolding.

Det foregår den kommende fredag og lørdag.

- Det vi godt kan ønske os er en ny forhandler på Sjælland. At Volvo-forhandleren Autohuset Vestergaard styrer vores service på Fyn er måske også noget, der skal ses på. På Sjælland er Johnnys Servicecenter i Greve den eneste, der leverer DAF-service, tilføjer salgskonsulent Thomas Poulsen, ESA Trucks i Kolding.

Til dagligt arbejder han bl.a. sammen med ESA Trucks salgschef Ole Frisk, der har base i Padborg.

Cirka 55 procent af de solgte lastbiler hos ESA Trucks får udenlandske nummer plader på. 

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063