DAF

6. juni 2017 - 02:40

App linkNu på Google Play

Vognmanden

DAF: Største skridt mod lavere forbrug

6. juni 2017 - 02:40

Hollandske DAF, ét af Europas største lastbilmærker ejet af amerikanske Paccar, har netop præsenteret mærkets nye CF- og XF-modeller under overskriften ”Pure Excellence”.

Designet virker velkendt, men faktum er, at de nye modelserier er kraftigt opdaterede under karosseriet, hvor især drivlinjen vækker stor positiv opmærksomhed.

 

Minus 7 procent

Mange små forbedringer langs drivlinjen, fra motorer over gearkasser til bagaksler - og herunder maksimal trækkraft fra blot 900 omdrejninger i minuttet - lover op til 7 procents besparelse på bilernes dieselforbrug. Også via forbedret aerodynamik.

 

Det lavest mulige brændstofforbrug opnås ved hjælp af nye og ekstremt effektive systemer med variabel hastighed på køle-, styretøjs- og oliepumper, hvilket giver den højest mulige mekaniske effektivitet.

Nye standarder, øget nyttelast

DAF melder således, at den nye CF- og XF-generation sætter helt nye standarder for transporteffektivitet og chaufførkomfort. Samtidigt åbner der nye DAF Connect flådestyringssystem mulighed for større effektivitetsforbedringer.

 

Lavere egenvægt leverer op til 100 kg. højere nyttelast, og det opdaterede ind- og udvendige design sikrer den højeste chaufførkomfort, melder DAF.

 

Bedste løsninger

- Med udgangspunkt i det fantastiske renommé for brændstofeffektivitet, driftssikkerhed og chaufførkomfort, som den nuværende Euro 6 serie har opbygget i Europa og andre dele af verden, har DAF udviklet en ny generation CF- og XF-lastbiler, der byder på de bedst mulige løsninger for både kunden og chaufføren, udtaler Preston Feight, administrerende direktør i DAF Trucks.

 

De nye lastbiler produceres fra indeværende sommer.

Færre omdrejninger

Et nøgleprincip under udviklingen af de nye drivlinjer var at reducere motorernes omdrejningstal for at opnå klassens bedste brændstofeffektivitet. Det maksimale drejningsmoment på MX-11 og MX-13 motorerne er øget væsentligt og nu allerede tilgængeligt ved 900 omdrejninger i minuttet.

Det giver kørsel ved lavere omdrejningstal.

Topmodellen, 530 hk MX-13 motoren leverer 2.600 Nm ved 1.000 omdrejninger.

 

Fakta ny DAF CF og XF

Større effekt og moment, op til 7 procent lavere dieselforbrug, nye MX-11 og MX-13 motorer, ny TraXon automatiseret gearkasse, nye bagaksler med hurtigere udvekslingsforhold, avancerede drivlinjesoftwarefunktioner, forbedret aerodynamik, ny PACCAR-motorbremse (markedets stærkeste), op til 100 kg. højere nyttelast, nyt kompakt efterbehandlingssystem til udstødningsgas, serviceinterval op til 200.000 km., DAF Connect flådestyringssystem.

Læst i alt:

21 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger