23948sdkhjf

DAF udpeger ny forhandler i Norge

DAF Trucks N.V. har udnævnt Nordic Truckcenter AS til ny DAF-forhandler i Oslo for at styrke sin position på det norske marked. Den nye forhandler har været på plads siden 1. januar med salgsrepræsentanter også på eksisterende DAF-servicelokationer i landet.

Nordic Truckcenter AS er et nyetableret norsk selskab og er en del af samme gruppe, som driver DAF-forhandlere i Sverige og Finland. I opstarten vil selskabet blive ledet af salgsdirektør Johannes Winberg, og den 1. april tiltræder Mattias Nilsson som administrerende direktør i selskabet.

Hovedkontoret ligger i Oslo på samme adresse som DAF serviceforhandler Team Verksted.

»Vi vil arbejde tæt sammen med de eksisterende DAF serviceforhandlere også i Bergen, Trondheim, Kristiansand, Porsgrunn og Stavanger, hvor vores dedikerede sælgere vil blive placeret. Der er planlagt yderligere lokationer i den nærmeste fremtid efterhånden som vi vokser i Norge,« siger Johannes Winberg.

Udnævnelsen af Nordic Truckcenter skal være med til at indfri DAFs målsætning om at vokse til en markedsandel på 6 procent i Norge.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.962