23948sdkhjf

Første DAF til Durafour i Helsingør

Vognmandsfirmaet Durafour i Helsingør har siden etableringen i 1978 kun kørt i svenske lastbiler. Men for nylig fik vognmand Nicolai Durafour leveret en ny DAF XF530.

- Der er to grunde til, at vi har fået vores første DAF. For det første havde Nyscan Trucks den helt rigtige demobil til vores behov stående klar til levering efter en gang maling hos Laugesen Autolakeri i Ringsted. For det andet var vi blevet varmt anbefalet at prøve en DAF af en god kollega i vognmandsbranchen, som selv har haft rigtig gode erfaringer med det hollandske mærke, siger Nicolai Durafour.

Den nye DAF XF530 har typebetegnelsen 8x4*4 FAW, hvilket betyder 4-akslet med tandembogie og hydraulisk styret bogieaksel bag tandemakslerne. Den er opbygget med et kraftigt Joab EcoDrive-kroghejs med 24 tons ophaler- og tipkapacitet for krog-containere på op til 7,5 meter. Bagerst sørger et Rockinger-træktøj for, at bilen dagligt kan få følgeskab af en 3-akslet overføringshænger - begge lastet med hver deres 40 m3-container.

Virksomheden udfører bl.a. traditionel entreprenørkørsel med sand, grus og sten over store dele af Sjælland samt tømning af containere fra kommunale genbrugspladser lokalt i Helsingør og Nordsjælland. Det sker med en vognpark på fem nyere lastbiler, der alle er udrustet med hejselad, heraf to desuden med kran. Ud over sine fem egne biler beskæftiger Durafour også et sted mellem tre og seks indlejede biler afhængig af sæsonen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235