23948sdkhjf

Første kundesolgte NGD leveret til Dansk Biotransport A/S

Den allerførste kundesolgte NGD (New Generation DAF) i Danmark er netop blevet synet, godkendt, indregistreret og leveret til Dansk Biotransport A/S i Holstebro. I feltet for tekniske oplysninger på registreringsattesten står der DAF XG 530 FTN 6x2*4, dvs. en tre-akslet sættevognstrækker med styrbar bogieaksel bag trækakslen samt det nye, forlængede XG-førerhus og 6-cylindret rækkemotor på 530 hk.

- Det er nok ikke helt tilfældigt, at vi fik æren af at være lanceringskunde på den nye DAF-generation her i Danmark, siger direktør og medejer af Dansk Biotransport, Leo Andersen.

- Vi har en meget lang og stolt DAF-historik her i firmaet, og vi er meget glade for DAF. Faktisk består vores nuværende vognpark på knap 30 lastbiler for 80 % vedkommende af DAF, og det har den nærmest gjort siden midten af 1970’erne, tilføjer han.

I de senere år er det aut. DAF-forhandler ESA Trucks Danmark A/S i Kolding, der har stået for leverancerne. Her er det salgskonsulent Christian Lyngvig, der har stået for handlen med den nye XG 530. Den er skræddersyet til kørsel med en 4-akslet ”walking floor”-sættevogn, dvs. med 2-strengs hydraulikanlæg, så den selv kan aflæsse flis, træpiller, spåner, savsmuld og andre bulk-produkter fra træindustrien i hele Danmark samt Norge og Sverige.

Første danske lastbil indregistreret efter nye EU-længderegler

- Den allerførste DAF XG, der er solgt i Danmark, er synet, godkendt og indregistreret efter nye EU-regler, som åbner mulighed for at køre med længere vogntog, hvis de opfylder en række krav til forbedret brændstoføkonomi, sikkerhed og komfort, forklarer Christian Lyngvig.

- Det gør den nye DAF-generation i form af en 16,5 cm længere og mere aerodynamisk front, der sænker brændstofforbruget og forbedrer kollisionssikkerheden. XG- og XG+-modellerne er desuden udrustet med en 33 cm længere sovekabine, der forbedrer chaufførkomforten markant. Dermed kan DAF XG-serien med en standard EU-sættevogn på 13,60 meter fuldt lovligt være 17 meter lang og dermed en halv meter længere end tilsvarende vogntog med trækkere af andre fabrikater, fastslår han.

Fakta om Dansk Biotransports nye DAF XG:

Chassis: FTN 6x2*4, dvs. 3-akslet sættevognstrækker med styrende foraksel, tvillingmonteret trækaksel samt styrende bogieaksel bag trækakslen.

Drivline: 13-liters PACCAR MX13-motor på 530 hk/2.700 Nm samt MX kompressionsmotorbremse, 12-trins ZF TraXon-gearkasse med fuldautomatisk gearskiftesystem og kraftudtag til hydraulikpumpe, enkeltreduceret DAF 1347 trækaksel med 2,53:1 i udveksling, mekanisk differentialespærre.

Førerhus: DAF XG med ny, aerodynamisk front samt forlænget sovekabine for maksimal komfort. Højt tag med fuld ståhøjde overalt. Multijusterbart luksus-førersæde, der ved parkering kan drejes ind mod førerhusets midte, passagerklapsæde der ligeledes kan drejes ind mod førerhusets midte, så det efterlader et stort ståområde med fuld ståhøjde. Fuldautomatisk klimaanlæg samt ekstra 3,8 kW kabinevarmer, køleskab og skabsmodul under nederste køje, DAF luksus-infotainmentsystem med 10,1” infoskærm.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219