23948sdkhjf

Markant DAF-gennembrud på Balkan

DAF har leveret 44 fuldt udstyrede renovationsbiler til Beograd, hovedstaden i republikken Serbien. Leveringen omfatter LF- og CF-lastbiler med forskellige chassiskonfigurationer og opbygninger. DAF-køretøjer udgør nu halvdelen af Beograds renovationsbiler på i alt 200 køretøjer.

Gradska Ćistoća er ikke kun ansvarlig for al affaldsindsamling i Beograd, men også for rengøring af gaderne og for at holde vejene farbare i tilfælde af snefald. Ud over renovationsvogne udstyret med sidelæssere og toplæssere med en kapacitet på 18 og 22 m3 omfattede ordren også tankvogne til at spule gaderne og fejevogne, der nemt kan omdannes til sneplove om vinteren.

»Vi har aldrig tidligere set en ordre af denne størrelse i Serbien. Sammen med DAF-forhandleren Braca Crnomarkovic har vi leveret en samlet pakke, der passer perfekt til behovene hos Gradska Sinistoća. Dette renovationsfirma har nu en vognpark på omkring 100 DAF køretøjer, der bidrager til at holde gaderne i Beograd rene. Og det er noget, vi er meget stolte af,« siger Richard Zink, der er medlem af DAF's bestyrelse med ansvar for marketing og salg.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203