23948sdkhjf

Markedsleder efter tre år

Leverer bil nummer 500 til Mellemøsten.

DAF har leveret lastbil nummer 500 til Jordan. Lidt af en milepæl, da lastbilproducenten med base i Eindhoven først kørte ind på det jordanske marked i 2014.

Leveringen af denne DAF CF85 4x2 Euro 3 trækker siger noget om den position, som DAF Trucks har opnået i Jordan, hvor en markedsandel på over 25 procent har gjort den hollandske lastbilproducent til markedsleder.

Ordre på 50 biler

Lastbil nr. 500 er en del af en ordre på i alt 50 lastbiler, som virksomheden Euro Shipping Services (ESS) i Amman har afgivet. ESS er en stor virksomhed med speciale i intermodal transport inden for shipping, spedition, containerfragt, stykgodsfragt, luftfragt og opmagasinering.

Med de 50 nye lastbiler fra DAF har ESS som mål at udnytte det stigende transportbehov i Jordan. Og ifølge de to ESS-ejere Issam Sacca og Mahmoud Omran er det ikke tilfældigt, at valget faldt på CF85 modellen:

TCO

- DAF lastbiler er utroligt brændstofeffektive, og det er en af grundene til, at de samlede omkostninger (TCO) er så favorable. Men CF modellens høje niveau af sikkerhed, pålidelighed og robusthed har helt sikkert også spillet en rolle, da vi skulle vælge den lastbil, som vi ville føje til vores flåde på 90 køretøjer. Og så har vi stor tiltro til både den eftermarkedssupport og de ekstra serviceydelser, som den lokale DAF forhandler Manaseer tilbyder.

Til områder med hårdt terræn som f.eks. i Mellemøsten udstyrer DAF sine lastbiler med bl.a. en ekstra robust drivlinje, forstærkede hjulkasser, et overdimensioneret kølesystem og et specialtilpasset luftindtag.

Krævende miljø

Michiel Kuijs, Managing Director Sales Operations hos DAF:

- Driftsbetingelserne i lande som eksempelvis Jordan er ofte meget krævende, og det tilpasser vi naturligvis vores lastbiler til. Vi tilbyder samme DAF-oplevelse for alle vognmænd, uanset hvor i verden, de befinder sig: Maksimal oppetid og lave vedligeholdelsesomkostninger til de lavest mulige samlede omkostninger (TCO). Det er ikke uden grund, at vi har opnået at blive markedsleder på det jordanske marked på fire år.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266