23948sdkhjf

New Generation DAF går i serieproduktion

Torsdag markeredes starten på serieproduktion af New Generation-lastbilerne hos DAF i Eindhoven.

Den officielle ”Job One”-lastbil – en rød XG+ med 12,9 liters Paccar MX-13-motor – blev præsenteret af John Jorritsma (borgmester i Eindhoven) og Harry Wolters (præsident for DAF) for André Verbeek, administrerende direktør og ejer af Verbeek Agra Vision.

DAF er den første lastbilproducent, der introducerer en helt ny generation af lastbiler, der er udviklet i overensstemmelse med de nye europæiske regler for masse og dimensioner for lastbiler.

- DAF er ikke bare den første virksomhed, der gør dette, men også den eneste, siger DAFs præsident Harry Wolters.

- Det betyder, at vores nye lastbiler til langturstransport – de nye XF, XG og XG+ – sætter ny benchmark for effektivitet, sikkerhed og chaufførkomfort. Det var hovedårsagerne til, at EU-Kommissionen var parat til at give lastbilindustrien bogstaveligt talt mere plads til at udvikle nye, optimale kabiner. Ved at forlænge fronten med 16 centimeter og have maksimal opmærksomhed på aerodynamikken, har vi været i stand til at opnå brændstofbesparelser på 10% og en tilsvarende reduktion i CO2 emissioner.

New Generation DAF udgør en helt ny køretøjsplatform, som er fuldt forberedt til fremtidens alternative batteri-elektriske og brint-drivlinjer, som er under udvikling hos DAF.

Den første lastbil i den nye generations serie blev leveret til André Verbeek, direktør og ejer af det hollandske firma Verbeek Agra Vision, som er specialiseret i national og international transport af fjerkræ og æg med en flåde på 30 køretøjer, hvoraf 25 er DAF. Den første XG+ vil komme i drift hos datterselskabet Hennentransport Hooijer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204