23948sdkhjf

Stærk præstation af DAF i 2019

Næststørste markedsandel nogensinde for den hollandske lastbilfabrik

2019 var et godt år for DAF Trucks. Selskabets markedsandel på 16,2% af segmentet for tunge lastbiler (16+ tons) placerer DAF i top-3 blandt de største lastbilproducenter i Europa. DAF's markedsandel af segmentet for lette lastbiler voksede fra 9,0% til 9,7%.

I 2019 blev der i alt solgt 320.000 lastbiler på det europæiske marked for tunge lastbiler, hvilket var mere eller mindre identisk med tallet året før.

»Den europæiske økonomi var stærk sidste år, hvilket førte til en stor efterspørgsel efter transportmidler, herunder nye lastbiler. Vores markedsandel på 16,2% af segmentet for tunge lastbiler er det næsthøjeste i DAF's historie,« siger Harry Wolters, adm. direktør i DAF Trucks.

Markedsleder i 6 europæiske lande

DAF fastholdt sin position som markedsførende i segmentet for tunge lastbiler i Holland (31,8%), Storbritannien (29,4%), Polen (22,0%) og Ungarn (23,8%). I 2019 blev den hollandske lastbilproducent også markedsførende i Belgien og Luxembourg (19,4 %) og Bulgarien (23,6 %). I Tjekkiet, Litauen og Grækenland var DAF nummer ét i segmentet for tunge trækkere, og i Frankrig, det næststørste lastbilmarked i Europa, var DAF det mest populære importerede mærke på markedet for trækkere.

Markant større markedsandel af segment for lastbiler på 6-16 tons

Det europæiske marked for mellemtunge lastbiler (6-16 tons) voksede fra 51.900 til over 53.600 enheder sidste år. DAF's markedsandel steg til 9,7% (2018: 9,0%). DAF er markedsførende i segmentet for mellemtunge lastbiler i Storbritannien (34,8%) og det mest solgte europæiske mærke i Irland (19,1%).

Yderligere vækst uden for Europa

DAF solgte 7.900 lastbiler uden for Europa. Selskabet introducerede den nye generation af Euro 5 og Euro 6 lastbiler i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Latinamerika, Australien og New Zealand. I Taiwan forblev DAF markedsførende blandt europæiske mærker i segmentet for tunge lastbiler. I Sydafrika steg salget med mere end 20%, og i Bayswater i Australien begyndte produktionen af den alsidige DAF CF på fabrikken, der tilhører moderselskabet PACCAR. DAF solgte også mere end 3.000 PACCAR motorer til førende producenter af turistbusser, rutebusser og specialkøretøjer i hele verden.

I 2019 producerede DAF 52.746 CF- og XF-lastbiler og 11.344 LF-lastbiler.

»I Europa er efterspørgslen efter lastbiler fortsat stor på grund af den stabile økonomiske vækst. Vi forventer, at 2020 bliver et godt år for det europæiske marked for erhvervskøretøjer, men dårligere end 2019 og med et salgstal i området 260-290.000 lastbiler. Og vi er desuden klar til at vokse yderligere.«

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187