Danish Crown lukker stort slagteri
Ud over afskedigelser af op imod 1000 ansatte, berører Danish Crowns varslede lukning af slagteriet i Odense og et pakkeri i Holbæk, naturligvis også mange vognmænd og chauffører, der transporterer dyr.
I Odense, hvor 840 medarbejdere er beskæftiget, slagtes ugentligt 38.000 svin, der sandsynligvis fremover dels skal slagtes i Ringsted, dels på det nye storslagteri ved Horsens.
Danish Crown planlægger at lukke slagteriet i Odense, der i øvrigt ligger tæt på bymidten, allerede i midten af februar næste år.