Dansk chauffør i Ukraine: Ikke et sekund i tvivl om at jeg har gjort det rigtige
Det var afmagt og et ønske om at hjælpe, der fik chaufføren Kasper Amdi Østergaard-Larsen til at beslutte at sætte sig i sin lastbil og køre til Ukraine med nødhjælp. Nødhjælp der blev samlet ind og læsset på lastbilen i Kolding mandag aften.
Kasper Amdi Østergaard-Larsen er selvstændig vognmand og kører til daglig med grise, men hans sædvanlige dyretrailer er skiftet ud med en køletrailer, som Thermo-Transit i Padborg har stillet gratis til rådighed. 10,5 tons drikkevarer, mad, tøj, bleer, modermælkserstatning, medicin, tæpper, soveposer, førstehjælp og madrasser.
Da Lastbil Magasinet taler med den danske chauffør onsdag eftermiddag, står han i en lille landsby i Polen cirka to kilometer fra grænsen til Ukraine. Han står ved et hus, hvor en polsk familie lige nu huser 22 ukrainere, der er på flugt fra den krig, Ruslands præsident Vladimir Putin indledte mod Ukraine torsdag 24. februar.
- Efter jeg har set situationen med egne øjne her, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg har gjort det rigtige ved at køre herover med nødhjælp. Det er forfærdeligt at se mennesker på flugt fra krig, og jeg har da grædt nogle gange over at se, hvordan det hele er. Og jeg er ikke engang kommet ind i Ukraine endnu. I går stod der to ukrainere foran mig, som lige nu bor i det lille hus her ved den polske familie. De begyndte at græde, da jeg sagde, de gerne måtte få noget af det tøj og den mad, jeg havde med. De blev så glade, for de har intet andet end det tøj, de står i. Og det er koldt her. Ned til minus 10 grader, siger Kasper Amdi Østergaard-Larsen.
Nødhjælp til civile og militæret
Den nødhjælp Kasper Amdi Østergaard-Larsen er kommet med er blevet fordelt i to busser, der kører ind i Ukraine. Og Kasper Amdi Østergaard-Larsen er med i den ene bus for at hjælpe til inde i Ukraine med at fordele nødhjælpen. Den ene bus er med nødhjælp til civile, den anden med nødhjælp til militæret.
- Jeg er da nervøs over, hvad jeg kommer til at se, når jeg kommer ind i Ukraine, men nu er jeg her og er blevet spurgt, om jeg vil hjælpe med at få nødhjælpen videre ud til dem, der har behov for den, og det er frivilligt, om jeg vil eller ej, men jeg vil gerne hjælpe alt det, jeg kan, siger Kasper Amdi Østergaard-Larsen.
Inden han tog beslutningen, ringede han hjem til sin ekskone Søs Østergaard-Larsen og talte med hende om det.
- Hun begyndte at græde, fordi hun selvfølgelig blev urolig, men hun støtter mig og sagde, jeg skulle gøre det, hvis jeg ville. Hun er hjemme på Ærø og er lige nu ved at hjælpe en ukrainsk familie, der er flygtet til Danmark, og hun har hjulpet med alt, inden jeg skulle afsted. Hun er lige så stor en del af det her, som mig, siger Kasper Amdi Østergaard-Larsen.
Opmærksomheden omkring ham, er kommet bag ham, og han understreger flere gange, at det aldrig har været hans ønske, at det var ham som person, der skulle have opmærksomheden, men han gerne vil fortælle om sine oplevelser, når nu interessen er stor.
- Der kører en masse historier om, at de (ukrainerne red.) ikke har brug for tøj og sko og har det, de skal bruge. Det er bestemt ikke mit indtryk ud fra, hvad jeg ser, hører og oplever lige nu, lyder det fra Kasper Amdi Østergaard-Larsen.
Han ønsker ikke at få dækket de udgifter, han har til diesel og andet i forbindelse med turen. Det, der er samlet ind vil gå til Ukraine og dets befolkning.
- Jeg bor i Danmark, og når jeg kommer hjem herfra, kan jeg lægge mig i min varme seng i tryghed, og jeg mangler ikke noget. Så jeg skal ikke have penge for diesel og andre småudgifter. Det vil jeg simpelthen ikke, siger den unge vognmand, der sender en stor tak til alle de mennesker, der har givet penge til at dække for udgifterne til turen.
Sikke et folk
I dag, torsdag, er Kasper Amdi Østergaard-Larsen atter tilbage i Polen ved sin lastbil efter at have været inde i Ukraine med nødhjælp til det ukrainske militær. Han har fået lidt søvn og senere i dag går turen hjem til Danmark.
- Det var voldsomt at se. Kvinder og børn der stod i lange køer for at komme ind i Polen, unge ukrainske soldater der er ved at gøre klar til, at Putins hær nærmer sig det sted, de er og masser af militære køretøjer på vejene. Der er krig, og der er ingen grund til at lægge fingrene i mellem. Det er alvorligt, siger han.
Da han, sammen med den ungarske chauffør, der kørte bussen og flere andre frivillige havde fået nødhjælpen leveret til militæret, blev de overøst med tak og gaver fra soldaterne.
- De insisterede på, jeg skulle have en helt ny ukrainsk militæruniform i gave, og de blev ved med at takke. De spurgte, om jeg havde børn, og jeg fortalte, at jeg har to piger derhjemme, og så fandt de nogle slikposer til mig, som jeg skulle tage med hjem som en gave til mine døtre. Den taknemmlighed de viste, som de absolut ikke behøvede med tanke på det, de står i... det var så vildt at opleve. Sikke et folk, lyder det fra Kasper Amdi Østergaard-Larsen.
