23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Skidt at Vejpakken er nedstemt

Torsdag behandlede EU-Parlamentets Transportudvalg vejpakken. EU’s ministerråd er allerede blevet enige om deres holdning til pakken, men også Parlamentet skal vedtage deres holdning, før de to institutioner kan sætte sig sammen og finde frem til et samlet kompromis.

Vejpakken er godkendt af EU's ministerråd, men skal også godkendes af Parlamentet for at blive gældende. Det skete ikke. Kun forslaget om nye regler om cabotage blev vedtaget i Transportudvalget, imens udvalget ikke kunne nå til enighed om forslaget om nye regler for udstationer og køre- og hviletid.

»Vejpakken har et meget blandet indhold efter en længere lovgivningsproces i EU’s institutioner forligsprocedure, men den vil resultere i mere ensartede regler på tværs af EU, hvor alle stilles lige i konkurrencen. Derfor er det skidt, at de ikke kunne nå til enighed i Parlamentet, og at Vejpakken nu er nedstemt,« siger fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk.

Parlamentets transportudvalg har givet sig selv en uge til at komme op med en ny plan for den fortsatte behandling af vejpakken, men vejen mod ensartede regler er bestemt ikke blevet nemmere. Det er således meget uklart om den samlede pakke kan nås vedtaget inden det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062