14. oktober 2021 - 08:28

App linkNu på Google Play

Danske vognmænd: Klimarådet overrasker med anbefaling af el til den tunge transport

Danske vognmænd: Klimarådet overrasker med anbefaling af el til den tunge transport

14. oktober 2021 - 08:28

Klimarådet satser næsten entydigt på, at fremtidens tunge transport skal ske med eldrevne køretøjer. Det fremgår af den rapport, ”Veje til klimaneutral lastbiltransport”, som rådet netop har offentliggjort. Den konklusion overrasker i DTL – Danske Vognmænd.

 

Klimarådet anbefaler eldrift og udelukker fx biogas som drivmiddel i den tunge transport.

DTL noterer sig også, at Klimarådet udtrykker usikkerhed om, hvad der er den rette vej til grøn omstilling for vognmændene.

 

- For de fleste vognmænd er skridtet fra diesel til el milevidt og uoverkommeligt med de teknologier og priser, som vi kender i dag. Der skal ske en kraftig udvikling af ellastbilernes konkurrencedygtighed, hvis Klimarådets vurderinger skal blive virkelighed. I dag er situationen den, at ellastbiler er dyre i anskaffelse, og samtidig har de begrænsninger, når det gælder lasteevne, rækkevidde og ladetider. Alt i alt betyder det, at deres praktiske anvendelighed foreløbigt er begrænset, siger DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard, i en pressemeddelelse på baggrund af rapporten.

- Det er for tidligt at drage en fuldstændig konklusion om, hvad lastbilerne skal køre på i fremtiden. Vi er stadig i en fase, hvor vi må være åbne over for flere teknologier for at se, hvordan de udvikler sig prismæssigt og teknologisk.

 

Klimarådet anbefaler i rapporten en høj generel CO2-afgift som middel til at stimulere omstillingen.

 

- I DTL er vi enige i, at afgiftspolitikken bør lægges om og fokusere på CO2, så det kan betale sig at skifte til klimavenlige teknologier, hvor de er tilgængelige. Men i forbindelse med afgiftspolitikken er det afgørende at sikre den internationale balance, så vi ikke sætter danske vognmænds konkurrenceevne over styr, siger Erik Østergaard.

- Transportbranchen er international, og man bliver nødt til at omstille og regulere branchen med et internationalt perspektiv. Ideelt set bør man regulere sektorens omstilling på internationalt niveau for at sikre lige konkurrencevilkår, siger Erik Østergaard.

 

Erik Østergaard påpeger, at lastbilernes CO2-udslip udgør under fire procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

 

- Lastbilernes begrænsede klimabelastning og den store usikkerhed, der er forbundet med hvilken klimavenlig teknologi, der er til rådighed, bør indgå i de politiske overvejelser om, hvordan lastbilernes omstilling skal gribes an. For personbiler står el ret klart som den rette løsning. Men for lastbilerne, er det stadig meget usikkert.

 

De teknologiske løsninger til lastbilernes omstilling vil i høj grad komme udefra og påvirkes ikke ret meget af Danmark. Hvis Klimarådet har ret i, at ellastbiler bliver det mest konkurrencedygtige valg for vognmændene, vil vognmændene på sigt helt naturligt investere i dem, siger Erik Østergaard.

Klimarådet anbefaler, at regeringen snarest udarbejde en dybdegående strategi for den tunge vejtransport.

- Det hilser vi velkomment, og vi regner med, at vi bliver inddraget det arbejde, siger Erik Østergaard.

Læst i alt:

1564 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger