23948sdkhjf

Danske vognmænd om EU-stævning: Danmark har en god sag

EU-Kommissionen trækker Danmark for EU-Domstolen med påstanden om, at Danmark forhindrer udenlandsk cabotagekørsel med urimelige parkeringsregler langs offentlige motorveje.

I stævningen nedlægger Europa-Kommissionen påstand om, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, 8 og 9 i cabotageforordningen ved at begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer.

Hos vognmandsorganisationen DTL mener man, at den danske regering har en god sag.

- Kommissionen mener, at Danmarks parkeringsbegrænsning på 25 timer på statslige rastepladser krænker friheden til at udveksle tjenesteydelser inden for transportområdet. Altså både, at den danske stat hindrer godstransportens udøvelse i Danmark for udlændinge, og at man drager unødig nytte af, at vognmanden ikke har sin driftscentral i Danmark, hvor man kan parkere bilerne. Det argument er tyndt, og staten står med en god sag, fastslår DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard.

- De faktiske forhold i Danmark forhindrer jo ikke udenlandske vognmænd i at etablere deres egne områder på dansk grund, hvor deres biler kan holde i så lang tid, det skulle være. Der findes intet forbud imod at lave egne, private rastepladser med langtidsparkering. Problemet har været, at det er udenlandske lastbiler, der har behovet for at afholde det lange regulære ugehvil langt fra hjemmet. Det vil også være tilfældet for danske lastbiler, hvis de vælger at opholde sig i andre regioner i EU i længere tid, forklarer DTL-direktøren.

Erik Østergaard er derfor ikke i tvivl om, at de gode argumenter står i kø, når sagen skal føres for EU-domstolen:

- EU- Domstolen har selv fastslået at det er forbudt at afholde de regulære ugehvil på 45 timer i bilen, men at 25-timers parkeringsreglen muliggør afholdelse af et reduceret ugehvil i bilen. Så der er ikke noget reelt problem. Og da der i forvejen ikke er overnatningsmuligheder på de statslige rastepladser til afholdelse af et regulært ugehvil, er problemet med 25 timers begrænsning en pseudo-diskussion, siger Østergaard, der fortsætter:

DTL-direktøren peger endelig på, at fx EU-landet Slovenien også har indført en 25 timers regel for lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08