23948sdkhjf

Danske vognmænd: Stop fiduserne med tredjelandskørsel

Der skal gælde lige betingelser for forholdet mellem danske vognmænd og udenlandske vognmænd. Det mener DTL’s direktør, Erik Østergaard.

- Det er konkurrenceforvridende for danske vognmandsvirksomheder, der kører eksportkørsel mellem Danmark og nabolandene, at chauffører i lastbiler fra Østeuropa, der fx aflønnes efter det langt lavere bulgarske eller litauiske lønniveau, udfører tredjelandskørsel i Vesteuropa. For DTL er det vigtigt, at chauffører, der kører tredjelandskørsel, aflønnes efter det lønniveau, som findes i de lande, hvor kørslen reelt foregår, siger Erik Østergaard.

- Tredjelandskørsel i Vesteuropa er kendetegnet ved fx at blive udført i på ture mellem Danmark, Sverige og Tyskland af chauffører i lastbiler fra Østeuropa, der fx aflønnes efter det langt lavere bulgarske eller litauiske lønniveau. Det var ”fidusen” ved tredjelandskørsel, som lå bag den nok så berygtede Kurt Beier-sag i Padborg. Her var konkurrenceforvridningen toppet op med social dumping af værste skuffe.

Ved førstebehandlingen i Folketinget onsdag af lovforslaget om tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v. udtalte transportministeren, at hvis ”tredjelandskørsel” skal omfattes af omkostningsniveauet, kræver det en fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter, samt at regeringen vil se velvilligt på en sådan indstilling.

Det glæder Erik Østergaard:

- Vi skal opfordre regeringen og arbejdsmarkedets parter til at gøre arbejdet færdigt i forlængelse af Kurt-Beier-sagen. Forstået sådan, at Folketinget den 8. november 2018 jo vedtog at pålægge den daværende regering i EU-forhandlingerne om vejpakken at lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i forbindelse med både cabotage, kombitransporter og tredjelandskørsel i Danmark.

Han peger på, at et af de vigtigste nye elementer i EU's Vejpakke var netop en præcisering af, at chauffører, der udfører tredjelandskørsel, er udstationerede.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08