23948sdkhjf

- Skal resten skide i hækken?

DEBATINDLÆG:

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule forundret, da jeg i Jyske Veskysten den 20.4 2017 kunne læse, at vognmand Henrik Hansen fra Contrans havde søgt om en byggetilladelse til en ”velfærdsbygning”, som hans underbetalte østeuropæiske chauffører kunne gøre brug af.

Han udtaler, at han jo så gerne vil tage et socialt ansvar, så hans chauffører har det godt, da hans virksomhed uden underbetalte chauffører ikke har nogen eksistensberettigelse.

Kære Henrik Hansen, hvis man vil drive forretning i Danmark for danske kunder, må det ske efter danske løn- og arbejdsvilkår og ikke ved et bevidst misbrug og fordrejninger af EU’s regelsæt for cabotagekørsel. Desuden undrer det mig, hvorfor du har været så længe om at påtage dig det sociale ansvar, og hvorfor du kun vil bygge boliger til 30 af dine chauffører, når nu du har 170 chauffører ansat til at underminere det danske transportmarked. Skal de resterende chauffører stadig fylde op på danske rastepladser, hvor de kan pisse og skovskide i Hr. og Fru Hansens hæk?

Hr. Henrik Hansen, du glemmer helt, at hvis du fulgte det lønniveau, der er gældende for virksomheder, der ikke opretter postkasseselskaber i lavtlønslande, så var der plads til vognmænd som bl.a. ERA-transport, der bidrog positivt til det danske samfund, men desværre tabte kampen til din asociale forretningsmodel.

Michael Nedersøe
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Favrskov og tidligere lastbilchauffør i 11 år
Søndermarksvej 12D, Sejet
8700 Horsens

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11