23948sdkhjf

- Ævl, kævl og tom cafeteriasnak

Svar fra Michael Nedersøe til Steen Jensens debatindlæg:

Jeg lader forstå på hr. Steen Jensen, at han mener, jeg er et fjols, og at jeg som en ansvarsfuld politiker burde komme ud i den virkelige verden.

Jeg vil ikke kalde hr. Jensen et fjols, idiot, småt begavet eller lignende, da jeg ikke vil debattere på så lavt et niveau. Men jeg kan dog konstatere, at hr. Jensen er en tastaturkriger, der ikke sætter sig ind i tingene, men i stedet ævler og kævler med tom cafeteriasnak.

Lastbil Magasinet har i flere artikler afdækket sagen igennem snart et år, og jeg vil opfordre hr. Jensen til at bladre sig igennem nogle af dem. Herefter ville han vide, at der i Horsens har været store problemer med langtidsparkerede østeuropæiske lastbiler (hovedsageligt fra DSV) med chauffører, der afholdt ulovligt weekendhvil i vores industriområder. Her svinede de, optændte bål, sked i grøfterne, foretog olieskift og andre slags service på offentlig vej. Dette gav klager fra virksomheder og borgere, som ansvarlige politikere selvfølgelig er nødt til at agere på.

Det har altid været ulovligt at parkere i Horsens i aften- og nattetimerne, men dette blev ændret til dagtimerne efter anmodning fra blandt andre Dansk Industri og Business Horsens. Herved gav vi mulighed for, at man kan holde et daglig hvil i industriområderne. Samtidig øgede vi dog parkeringskontrollen, så vi kunne komme svineriet til livs. Dette er næsten lykkedes, og problemerne er mindsket til et absolut minimum.

Jeg kan også oplyse hr. Jensen om, at jeg ikke baserer min politik på tro, men på rå fakta. Derfor har jeg også været ude og dokumentere forholdene i industriområderne i minimum 15 weekender (i min fritid) igennem det sidste år.

Det er også i flere af Lastbil Magasinets artikler blevet oplyst, at jeg har 20 års branchekendskab, og derfor vil jeg venligst takke nej til en tur med en anden chauffør og i stedet på egen hånd køre ud i Danmark og resten af Europa, så jeg kan se, hvad virkeligheden byder på.

Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens og folketingskandidat i Østjylland
Søndermarksvej 12D
8700 Horsens

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109