23948sdkhjf

- Alle vores centrale områder er mærket af manglen på chauffører og vognmænd

I kølvandet på den seneste tids debat om blandt andet chauffør- og vognmandsmangel, stempler en af Danmarks største aktører inden for transport til bygge- og anlægssektoren, DSV Transport A/S, nu også ind i debatten.

COO Lars Dich-Johansen udtaler:

- Vi er stort set ramt på alle vores centrale områder, både entreprenør- kran-, og asfaltområdet, er mærket af manglen på både chauffører og vognmænd.

I 2020 steg produktionen af asfalt i Danmark med 410.000 tons (11,6%) til i alt 3,94 mio. tons, og med kontrakter med flere af landets største producenter indenfor asfaltsektoren, så er det naturligvis en stigning, vi også har mærket.

Vi har som virksomhed ambitioner om at sikre en stadig vækst via et meget højt serviceniveau, og i det lys er det en kæmpe udfordring, når den tidligere nævnte stigning i den producerede mængde asfalt, skal håndteres med 25 % færre biler, hvilket er den nedgang, branchen har måttet notere sig over en periode på få år.

Priserne er ganske enkelt for lave, og har ikke fulgt med udviklingen af vognmændenes omkostninger, og det betyder, at flere og flere vognmænd opgiver drømmen om at drive vognmandsforretning, og dermed bliver det endnu sværere at levere en tilfredsstillende service. Vi har med glæde konstateret, at brancheforeningen Asfaltindustriens formand Hans Oluf Krog netop har udtalt, at der er behov for, at der i langt højere grad tages højde for omkostningerne, som man mødes af, og det kan vi kun være enige med ham i.

Vores kunders problemer er jo 100 % de samme som vores, nemlig at vi alle skal afgive en pris, der skal gælde op til flere år ud i fremtiden, og dermed påtage os et ansvar for omkostninger vi ikke har en chance for at prissætte, så der er behov for en anden måde at tænke på.

Billedet er desværre det samme på de øvrige områder, vi betjener, og især på vores hovedområde, entreprenørkørsel - dvs. at både ordrer og opgaver er til stede, mens kapaciteten bliver mere og mere presset, og dermed også muligheden for at sikre udviklingen af både vores vognmænds, men også vores egen forretning. Det er meget frustrerende at omsætningen ligger lige foran os, men at vi ikke kan skaffe bilerne til at betjene kunderne.

Situationen er uholdbar, priserne er for lave, vores entreprenørkunder er pressede, vi, som kontraktholdere er pressede, og vores vognmænd er pressede, og det er en situation som vi i transportbranchen ikke kan løse selv. Vi har en fælles udfordring, og den skal ligeledes løses via en fælles indsats, og det må så betyde at priserne må reguleres til et niveau, der både sikrer, at vi kan løse opgaverne som vores entreprenørkunder ønsker det, men også så økonomien i opgaverne er på et niveau, der betyder, at flere igen vil finde det attraktivt og økonomisk holdbart at drive vognmandsforretning.

DSV Transport A/S ikke er bange for at gå foran for at sikre fremtiden for både nuværende og fremtidens vognmænd. Der er behov for massive investeringer i både det eksisterende vejnet, samt udbygning af samme, og her vil den manglende kapacitet gøre det svært at servicere vores kunder tilstrækkeligt, og da vores kollegaer i branchen også mangler biler, vil vores kunder altså blive fanget i problemet, hvilket jo er utilfredsstillende for alle, så vi skal have gjort det attraktivt at være vognmand igen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125