23948sdkhjf

- Branchen er nu helt ødelagt

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Det er blevet usædvanligt svært at skaffe kvalificerede chauffører. Det har også vist sig, at det er meget svært at gøre de chauffører, der er til rådighed, kvalificerede.

Selvom de kvalificerede chauffører elsker at køre bil, er mange søgt over i andre brancher. De (og vognmændene) er ikke dygtige nok til at kende hele regeljunglen i transportbranchen. Vi får kæmpe parkeringsbøder for at arbejde i byerne, udskudskofangere på containerbiler, man har enten glemt at trykke ud, eller måske er containeren 4 cm. for lang, køre/hviletidsbøder, fordi man ikke kan finde parkeringspladser osv. osv.

Nu kommer så den med alvorlige fejl. Vi har selv ønsket mere kontrol for at luge ud i de brodne kar. Det betyder, at når politiet udfører tungvognskontroller, så har de synsfolk med, bremseprøvestande, værktøj, og hvad der nu skal til. I kontrollen finder vi også specialuddannet personale, der ved alt om den jura, der er vedrørende transport.

Vi kører til syn hvert år. Vi kører til service med udstyret, når producenten anbefaler det. Det er fint, fordi der findes nogle gange fejl og mangler. Men indimellem disse syn og reparationer kommer tungvognskontrollerne. Splinternye påhængsvogne bremser ofte for lidt, men hvorfor accepterer myndighederne så de påhængsvogne? De skal da produceres, så de virker.

Jeg har en idé om, at lastbilbranchen er langt mere kompliceret end både luftfart og skibstrafik. Snart er der ikke en eneste dansk chauffør tilbage. Social dumping bliver indført ad bagvejen. En østchauffør er tilfreds med kr. 10.000 i månedsløn. Det vil han kunne opnå ved at køre på dansk overenskomst fratrukket bøderne.

Hvor tit sker det, at et uheld tilskrives såkaldte alvorlige fejl og mangler? Stort set aldrig! Tænk, hvilke kompetencer en chauffør skal have for at kunne bidrage til en positiv indtjening i en vognmandsvirksomhed?

Mange af os er lastvognsmekanikere, men uden komplet værkstedsudstyr kan vi ikke kontrollere biler og påhængsvogne. Vi er nødt til at tro på, det virker. I øvrigt har jeg som lastvognsmekaniker fået kasseret mange bremser til syn. Så stiller man bilen i et hjørne, til det bliver tørvejr, bremser lidt rigeligt på vej tilbage til synspladsen, hvor den skal omstilles, og vupti: Nu bremser den lige igen!

Påhængsvognene kører rundt uden ABS-stikket på i tre dage, før de skal til syn, så opfylder de bremsekraftbestemmelserne, når de kommer til syn, og ABS-stikket kan atter monteres det næste år. Man må så håbe at man ikke ryger i en kontrol i mellemtiden.

Denne branche er nu helt ødelagt, og snart vil det gå kraftigt ud over infrastrukturen.  

Steen Tofteng
Egeskovvej 2
2665 Vallensbæk Strand

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11