Christian Jensen reagerer i dette debatindlæg på mandagens debatindlæg fra Dansk Arbejdsgiverforening:

Tak til direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening, for hurtigt svar.

Selvom dit svar til mig /os ikke gav os klare og tydelige svar, så var svarene faktisk ganske som forventet, nemlig centreret og koncentreret omkring, hvad to alm. private organisationer (LO og DA) med ganske få ændringer for mere end 100 år siden blev enige om, nemlig jeres elskede Hovedaftale, hvis ideologiske islæt DA i frihedens og liberalismens navn naturligvis burde have foranlediget moderniseret/ændret, så den passede til det 21. århundredes frihed uden eksklusivaftaler. Også passende ind i en tid, hvor der for enhver pris hersker frie og ikke bindende aftaler/ konkurrenceforhold på alle niveauer, ganske i tråd med det, som et meget stort flertal af DA’s medlemsvirksomheder udøver i hverdagen, herunder også storstilet import af billig arbejdskraft til mere eller mindre forargelige priser.

For at nytilkomne læsere ikke skal få det indtryk, at FDL alene debatterer dette spørgsmål ud fra sagerne med Søren Jacobsen, Hobro, og HM i Hejnsvig, så er jeg nødt til at erindre/oplyse om, at disse overfald fra 3F’s side foregår dagligt ud over det ganske land, og det tilfører DA /DA’s underorganisationer snesevis af ”tvangsmedlemsskaber” og dermed tusindvis af lønsumskroner, uanset om DA vil vedgå dette eller ej. Det afsløres jo, når underorganisationerne praler med den store fremgang, de har i deres arbejdsgiverafdelinger.

Når man i et debatindlæg stiller spørgsmål, og disse så reelt ikke bliver besvaret, er der jo en gyldig grund til at spørge endnu engang i håb om så i anden omgang at få nogle af spørgsmålene besvaret.

Det gør jeg så med udgangspunkt i den, i jeres optik, ”unikke” hovedaftale, som jo for selv den intense læser, herunder jeg selv, alene synes at skulle handle om faglige uoverensstemmelser/behandling af samme.

Det fører mig frem til en række spørgsmål:

Spørgsmål 1:
Da man i hovedaftalen ikke i en eneste sammenhæng ser ordene ”ideologi/ideologiske sager” nævnt eller beskrevet, kan det vel deraf udledes, at Hovedaftalen reelt ikke omhandler ideologiske anliggender.

Kan direktøren bekræfte, at Hovedaftalen ikke har til formål at fremme parternes ideologiske kampe og holdninger, men alene skal behandle faglige anliggender mellem parterne/parternes medlemmer?

Spørgsmål 2:
Hvori består det legitime i at varsle en faglig konflikt over for en virksomhed, som ønsker at forlade sig på/tro på menneskerettighedsdomstolens afgørelse/stadfæstelse af 2006, af den frie organisationsret i Danmark, i positiv såvel som negativ retning, og på EU’s charter om grundlæggende frihedsrettigheder på alle niveauer og med overenskomst godkendt af Trafikstyrelsen, uden for DA/LO-området, og som aflønner på niveau eller over niveauet for de gældende/toneangivende overenskomster på deres område?

Spørgsmål 3:

Varsles der alligevel konflikt i lignende tilfælde, som ovennævnte, er det så en faglig eller ideologisk konflikt?

Spørgsmål 4:
Vil direktøren bekræfte, at uanset om man indgår en overenskomst på LO/DA-området eller indgår en tiltrædelsesoverenskomst med 3F, så er man underlagt Hovedaftalen og dermed også §11 i samme?

Vil direktøren bekræfte, at ingen virksomhed selv efter opfyldelse af betingelserne for udmeldelse i DA-foreningens vedtægter kan frigøre sig for konsekvenserne af Hovedaftalens §11 ved at udmelde sig af en under DA værende arbejdsgiverforening uden en økonomisk ødelæggende frigørelseskonflikt?

Vil direktøren bekræfte, at uanset om pågældende virksomhed sælges under iagttagelse af Virksomhedsoverdragelsesloven eller på samme måde overdrages til næste generation ved arv m.m., forfølger konsekvenserne i henhold til hovedaftalens §11 virksomheden, indtil hovedaftalen ophører eller ændres?

FDL/vore medlemmer frygter ikke den ufrihed/tvang, som DA-direktøren advarer en om ved lov om mindsteløn. Den vil være for intet at regne mod de uberettigede overfald, som 3F, uden indgriben fra DA, får lov til at udføre mod de virksomheder, der står på deres liste, som Søren Jacobsen ”tilfældigvis” gjorde. At frygten for samme står malet i DA-ledelsen er forståelig, da den vil være et afgørende slag mod den ultimative monopolstilling, LO/DA har i dag.

Christian Jensen

vognmand og formand for FDL