23948sdkhjf

- DA og deres underafdelinger burde skamme sig

Debatindlæg som kommentar til dette indlæg:

Dansk Arbejdsgiverforening og deres underafdelinger burde skamme sig.
Det er Dansk Arbejdsgiverforening med underafdelinger, der er de største Skurke.

3F's blokade mod Søren Jakobsens virksomhed er simpelthen noget svineri henset til, at virksomheden aflønner efter en godkendt og accepteret overenskomst. Jeg forstår til fulde Søren Jakobsen's afmagt, hvor han er henvist til bare at kan se til fra sidelinjen, mens 3F får lov til at ødelægge virksomheden, og de kræfter, der skulle hjælpe ham, er totalt passive.
Men når det er sagt, så er der måske ikke så meget uforståeligt i 3F's fremfærd, når man på forhånd ved, at der er ingen, der forhindrer dem heri.


At LO ser igennem fingrene med, at det er uberettiget, det man lader 3F gøre igen og igen, er vel ikke så overraskende. Men at Dansk Arbejdsgiverforening med deres underafdelinger DTL-A og ATL ser totalt passivt til, er ikke til at forstå. Ja, alle arbejdsgivere skulle gøre oprør og stille DA/ DTL-A og ATL stolen for døres og deponere deres medlemskab, indtil de sikrer deres medlemmer og i øvrigt alle andre arbejdsgivere, der har ordnede løn og ansættelsesforhold i orden ( har overenskomster som lever op til kravene), en reel fri organisationsret, også den negative ret - uden 3F's bøllemetoder.


Det er forunderligt, men også deprimerende at være tilskuer til, især når vi ved, at alle de store DA transportører (ingen nævnt, ingen glemt )sideløbende er storforbrugere at billig udenlandsk arbejdskraft, så sideløbende sidder med foldede hænder sammen med LO og tilbeder den hellige Danske Model.
Det sker samtidig med, at 3F uhindret , men uberettiget får lov til at ødelægge endnu en dansk transportvirksomhed, som følger gældende løn og ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked.

Jeg ville føle mig som noget, man hurtigst muligt skyller ud på toilettet, hvis FDL alene kunne få medlemmer på den måde, som LO / 3F forsøger at holde skansen på. Men at DA og deres underafdelinger ser totalt passivt til er til at brække sig over, når de i næste ombæring prædiker erhvervfrihed m.m.


Vi håber og støtter af al vores formåen de initiativer, der allerede er igangsat over for 3F, for uberettiget at bruge konfliktvåbnet , når løn og arbejdsforhold er i orden, og vi hilser flere tiltag meget velkomne.

Den "hellige" Danske model" er alene en aftale om løn- og arbejdsforhold og ikke en aftale om ideologiske kampe, som 3F's blokader mod virksomheder, der har løn og arbejdsforhold i orden, i virkeligheden er.

Vi hilser også et kommende berettiget sagsanlæg mod staten velkommen, idet det jo er myndighederne, der skal sikre at love overholdes og respekteres.  


Faktisk er det jo vores egne arbejdsgiverorganisationer og staten, der er de egentlige skyldige.  
Det er simpelthen noget svineri, at 3F's blokade og sympatiaktioner mod Søren Jakobsen uhindret får lov til køre.

Hvis ikke DA og deres underafdelinger stopper disse uberettigede konflikter nu, kan vi kun anbefale alle liberale og selvstændige til at deponere deres DA/-DTL-A-, ATL-medlemskab, indtil staten og DA sikrer os en reel foreningsfrihed uden repressalier fra LO/ 3F.

Christian Jensen
Vognmand og formand for FDL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104