DEBATINDLÆG som kommentar til artiklen her på siden i fredags om Søren Jakobsen Transport A/S samt en tidligere artikel om samme emne:

Det er op ad bakke for dem, der har orden i deres lønbetalinger og bare ønsker at være i fred, fordi politikerne uhindret og i total tavshed lader 3F’s ulovlige og uberettigede blokader og sympatiaktioner fortsætte med uformindsket styrke.

Med slet skjult begejstring meddeler 3F Mariager Fjord/Orla Thomsen 14/12, at nu er sympatikonflikten mod Søren Jacobsen ApS Hobro endelig i gang. Ja, man kan næsten høre mellem linjerne, at ventetiden har være meget hård for Orla T. Men endelig blev det da jul i Orla Thomsens hjem også.

En sådan uberettiget aktion burde jo mødes med størst mulig modstand/samlet modstand fra hele transportbranchen og dertil hørende arbejdsgiverorganisationer, ikke på grund af løn og arbejdsforhold, som i henhold til afsagte domme fra internationale domstole og EU er stadfæstet og i orden, også i den blokaderamte virksomhed, men alene på grund af det elementære spørgsmål om retten til at stå uden for aftaler og organisationstvang, som også her trædes under fode.

Den bør også møde total modstand, fordi ideologiske arbejdskampe ikke skal tage enkelte og seriøse arbejdsgivere som gidsel, uanset hvilken lovlig/godkendt lønoverenskomst, de aflønner deres medarbejdere efter. Modstand fra en samlet branche samlet ville jo på en mere kontant måde på sigt kræve politikernes indgriben.

Derfor er tre ”liberale” DTL-lokalformænds knæfald og accept for 3F’s uberettigede overfald på Søren Jacobsens virksomhed 14/11 i LM også helt hen i skoven, ja man kan vel berettiget betvivle deres i øvrigt velkendte borgerlige observans, som de i øvrigt normalt rejser rundt med.

Der er dog noget, de har misforstået, hvis de selv har valgt overskriften i dette indlæg, nemlig at de spørger om, hvorfor lov om løn ikke skal overholdes. Hvilken lov, om man lige må spørge? Det kunne det jo være interessant, om en af de tre lokalformænd ville give et svar på.

Mig bekendt er der i Danmark netop ikke på noget område/niveau lovgivet om løn overhovedet. At arbejdstagersiden indtil denne dag og sikkert også fremover vil være den argeste modstander af en lovgivning om mindsteløn, er 100% naturligt, fordi de ved godt, at deres greb/overgreb på sagesløse mindre/mellemstore arbejdsgivere så går mod slutningen. De helt store tør de ikke gå i kødet på.

Lige så unaturligt er arbejdsgiverforeningernes accept af/manglende indgriben i disse uberettigede overfald. Denne passivitet kan kun tilskrives frygten for manglende lønsumskroner i fremtiden. Nej, kære lokalforeningsformænd (PR,PJ, TN), kom ind i kampen om frihed, ikke til at betale en anderledes løn, men til frit at vælge, om man vil være med her eller der eller ingen steder.

Det drejer sig ikke om løn overhovedet, men om frihed for både lønmodtager og arbejdsgiver, til i respekt for hinanden at aftale deres ordnede arbejdsforhold med et lønniveau, der er godkendt af de relevante styrelser og myndigheder.

Og hvorfor skulle dygtige chauffører i en tid med mangel på samme dog gå ud og falbyde sig selv? Den tror jeg ikke på, når vores største problem er at finde nogle, der vil køre vores biler. I øvrigt er det løneksempel, som PR fremlægger, i realiteten uden hold i virkeligheden og kan med lethed pilles fra hinanden.

Christian Jensen

Formand for FDL og vognmand i Frederikshavn