23948sdkhjf

DTL-chef om kritik: Forventer at alle tager ansvar

Adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, har skrevet dette indlæg som svar til kommentaren fra Gorm Hansen, Dalby:

Det er sjældent hastigheden alene, der skaber ulykken, men derimod meget ofte i kombination med uopmærksomhed og manglende forudseenhed og køreevner i trafikken. Hastigheden kan være med til at forværre situationen og øge ulykkens omfang. Professionelle chauffører skal være opmærksomme og kunne læse trafikbilledet. Og så skal de besidde evnen til at føre en lastbil. Det forventer vi af dem.

En af de faktorer, som er blevet nævnt under debatten om hastighedsforøgelse har været situationer, hvor køretøjerne fremføres i samme retning, men hvor lastbilens hastighed er begrænset til 10 km/t under privatbilerne på grund af den køretøjsbestemte hastighed. Det kan medvirke til at gøre bilisterne utålmodige og skabe risikofyldte overhalingssituationer. Når køretøjerne pr. 1. januar kan fremføres med samme hastighed, vil man alt andet lige skabe en mere flydende og sikker trafik.

Men det forudsætter samtidig, at alle overholder de gældende hastighedsgrænser. Vi har en forventning om, at chaufførerne tager det ansvar på sig at overholde hastighedsgrænserne. Og vi forventer, at vognmanden som en del af sin trafiksikkerhedspolitik gør dette klart for chaufførerne. Det vil i øvrigt også give unødig forøget brændstofforbrug at køre mere end 80 km/t. Det kan ingen vognmand være interesseret i.

Så forudsætningen er, at alle fortsat opfører sig ansvarligt under de nye regler. Det er sådan set også forudsætningen i dag, og jeg hverken kan eller vil stå på mål for chauffører, der ikke overholder hastighedsgrænserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094