23948sdkhjf

- Endelig sker der noget

Kommentar til dette indlæg:

Der er som sådan ikke noget galt i at holde ugehvil i lastbilen. Det ville jeg nok også foretrække, for i lastbilen sover jeg stadig bedst. Og før, da vi kørte eksport, kunne man da godt være væk nogle uger ad gangen, og de hårde drenge, der kørte ud i sandet, som de sagde, ja, de var væk i måneder. Da kunne man køre turen med god samvittighed.

Nu skete der så det, at der kom diverse lavtlønslande med i EU fra 2004. Det sidste måtte først komme med i 2007, og det var der, filmen knækkede. Danske arbejdspladser blev underbudt af billig arbejdskraft østfra. Nogle danske speditører og vognmænd klappede i hænderne. Der var billig arbejdskraft i massevis. Nu glemte de bare lige, at det også er mennesker, og at de ikke skal sove i en trailer i Padborg. Og så er det klart, at kan nogle ikke finde du af dét, så må der laves regler, der skal følges

Nu er der endelig kommet en transportminister, der vil se tingene, som de er. Så godt, der endelig sker noget. Men prøv lige at tænke tilbage på, hvor meget tid og kroner/euro der er blevet brugt på transportbranchen, siden de billige østlande kom med. Og den sidste krone/euro er ikke brugt endnu.

Før kørte vi eksport, når vi var væk i nogle uger. I dag kører de systematisk cabotage. Det er nok det, de vil til livs, uden at jeg ved det. Så er der kun en ting at gøre, det er at skrive nogle bøder, der kan mærkes. For den løftede pegefinger er længe bøjet af. Og det er chaufføren, der skal du af lastbilen og i en fremmed seng. Efter min mening måtte man hellere flytte den regel lidt frem, så bilen skal vende tilbage til hjemlandet cirka hver 3.- 4. uge.

Lars Jørgensen
Aabenråvej 14
6340 Kruså

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141