23948sdkhjf

FDL: Komisk forklaring om ugehvil

»Det er simpelt for billigt sluppet af Karl Christensen og Henrik Beck fra Danske Speditører, når de påstår, at stort set alle, der har læst Hennings Beck´s indlæg om ugehvil og ophold i lastbiler, har læst dette indlæg ”skævt” og så i samme sætning prøve at overbevise os om, at de selv har styr på lovgivningen.«

Det siger Carsten Fruelund Poulsen, næstformand i FDL Indkøb Aps, og fortsætter:

»Henning Beck mente i sit første indlæg, at en chaufførs rejse til f.eks. Rumænien og tilbage ville tage så meget af ugehvilstiden, at der ikke blev tid til at være sammen med familien.«

»Hvis nu ellers, Henning Beck, som påstået, kendte lovgivningen, ville han have vidst, at rejsetiden til og fra hjemmet, skal registreres som ”andet arbejde”, og ikke indgår i selve ugehvilet. Når man så, som de to herrer påstår kender reglerne og så snakker om store bøder indført uden varsel, bliver man da helt rundforvirret. For hvis de altså er bekendt med lovgivningen, har de i så fald altid handlet i strid med denne. For ”det gik jo nok”, og det er også gået alt for længe. Så i stedet for at forlange såkaldte overgangsordninger, burde de stikke piben ind og glæde sig over alle de penge, de har tjent på at bryde de regler, de påstår at kende.«

»Når de to herrer vil have en overgangsordning fra gældende regler, så danske vejmyndigheder kan nå at lave passende parkerings-muligheder til deres hidkaldte østeuropæiske bilpark, falder kæden da helt af. Det gør den, fordi medlemmerne af Danske Speditører har valgt en fuldstændig forskruet måde at løse deres transportopgaver på. Det kan i hvert fald aldrig blive en opgave for danske myndigheder at løse speditørernes selvvalgte problemer. Se på alle andre virksomheder, der udfaser hele eller dele af deres produktion til østen. De står ikke med hatten i hånden og venter på danske myndigheders indgriben, når det bliver træls.«

»Det set up, der køres efter i dag, er kommet i en tid, hvor de nu gældende regler har været kendt, så at en helt bevidst omgåelse af disse regler skulle belønnes med hjælp fra danske myndigheders side, det ville være helt grotesk. Når man stiller sit produktionsapparat an, som mange af speditørforeningens medlemmer har gjort, må en del af udfordringen også være, at man får hele produktionskæden til at hænge sammen,og overholder gældende lovgivning. Og da slet ikke stiller sig forbavset an, når lovene endelig kræves overholdt. Så det er endnu en klar OM´er,« siger Carsten Fruelund Poulsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124