23948sdkhjf

FDL: Speditører løber fra ansvaret

Efter som medvirke-ansvar, eller kæde-ansvar, som nogle foretrækker at kalde det, i mange år har været en af FDL´s mærkesager, kan FDL kun bifalde de udtalelser, som næstformand i Godschaufførernes Landsklub, Robert Grandt, har fremsat i torsdagens udgave af Lastbil Magasinet, fremgår det af FDL-Nyt. Robert Grandt mener, fuldt forståeligt, det er for nemt for de store speditører at vaske hænder og fralægge sig ansvaret, hvis en chauffør bryder loven, og Godschaufførernes Landklub går af samme årsag ind for en stramning af det såkaldte medvirke- og kæde-ansvar. Det findes i Straffelovens paragraf 23, men det er desværre meget svært at bevisføre den slags sager, lyder det fra FDL.

En eventuel domsfældelse, hvor speditøren idømmes straf, kræver noget nær 100 pct. beviser for, at speditøren har haft fuld kontrol over det pågældende vogntog. Det skal kunne bevises, hvor og hvornår bilen har kørt – og det skal kunne bevises, at speditøren har været vidende om aktiviteterne. Hvis der ellers er styr på dokumenterne, burde det sidste faktisk ikke være et problem, fordi det primært er speditørerne, og deres ansatte, der planlægger ruter og kørsel. Derfor er det, også efter FDL´s opfattelse, korrekt at stille speditørerne til regnskab for den måde, turene er tilrettelagt på, hvis politiet finder ud af, at der er uregelmæssigheder, som ikke opfylder lovens krav.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144