Debatindlæg i kølvandet på udmeldingen fra ITD-A torsdag:

ITD Arbejdsgiverforening har højst uventet udsendt en pressemeddelelse, der bekræfter, at foreningen stævner den danske stat med det formål at opnå fuld organisationsfrihed for arbejdsgivere.

Jeg glæder mig over, at foreningen nu bakker op om det initiativ, som en gruppe vognmænd tog for et par måneder siden, så der nu er samlede bestræbelser på at bryde 3F’s monopol på overenskomstområdet indenfor transportsektoren.

Det er en klar foreningsopgave at føre en sag af denne kaliber, og derfor kunne jeg have ønsket, at ITD Arbejdsgiverforening fra starten havde accepteret at gå i brechen for en samlet kreds af arbejdsgivere.

At sikre retten til foreningsfrihed er klart statens opgave, hvilket man lige så klart har forsømt. 3F har derfor uhindret kunne forfølge sagesløse arbejdsgivere, der har orden i løn- og ansættelsesforhold, men som ikke har lyst til at melde sig ind i en rød arbejdsgiverforening eller tegne tiltrædelsesoverenskomst med 3F.

På det seneste har vi oplevet, at 3F har måttet opgive at iværksætte kollektive kampskridt mod virksomheder, som man ellers havde sympatikonfliktet. Om det skyldes den verserende retssag, som en gruppe vognmænd har anlagt, eller om 3F blot er blevet mere forsigtig, ved jeg af gode grunde ikke.

Men jeg har forhåbninger til, at den røde fagbevægelse nu med en yderligere stævning mod staten med direkte adresse til 3F’s selvbestaltede straffevirksomhed vil holde sig i skindet, indtil retten har talt.

At føre sag mod den danske stat og en af tidligere tiders mest magtfulde organisationer er en alvorlig og kostbar sag. Det vil derfor være nærliggende, at kræfterne nu forenes.

Frede Matzen, vognmand

Ribe