23948sdkhjf

- Det handler jo ikke om klima, men om trældom

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:


Vejpakken foreskriver, at lastbilerne skal returnere til hjemlandet hver ottende uge. Det bekymrer den rumænske EU-kommissær Adina Valean, at tom kørsel frem og tilbage giver øget miljøskade?

Bilerne skal jo heller ikke køre tomme. De skal naturligvis køre gods fra/til de lande, bilerne er registreret i. Har man ikke noget gods at transportere, må man jo blive hjemme. Det giver ikke mening, at titusindvis østlige lastbiler udstationeres til Vesteuropa for at dumpe transportpriserne på bekostning af fattige chauffører.

Nej, den gode kommissærs bekymring går helt sikkert på, at det bliver vanskeligere for de østlige transportgiganter og vestlige postkassefirmaer at fortsætte deres helt urimelige og ikke acceptable misbrug af fattige mennesker fra øst - og nu tredjelande - til at trælle på Vesteuropas landeveje for en ussel “løn”, så man er nødsaget til at “bo” i en lastbil i mange måneder, inden man har råd til at komme hjem.

Det er helt uacceptabelt, at Adina Valean arbejder for forsat slaveri i transportbranchen.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093