23948sdkhjf

Havde klædt dem at udvide først

DEBATINDLÆG:

Det er jo altid herligt, når man laver et rigtig godt stykke arbejde med sine gode kolleger, som politikerne på Christiansborg nu tilsyneladende synes, de har lavet ved at firedoble bøderne for ulovlig parkering i og omkring rastepladserne på motorvejsnettet, som de samme politikere jo selv administrerer.

Deres kolleger ude omkring i landets kommunalbestyrelser arbejder i smuk samklang med deres kolleger på borgen, og varsler skærpede sanktioner for ulovlig parkering på ”deres” veje. Måske har politikerne ladet sig inspirere af det gamle spil ”Sorte-Per”? For hvis man skærer ind til benet, kan man jo konstatere, at rastepladserne ifølge Vejdirektoratets egne tal (Kilde: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/lastbilchauffoerer-om-nye-regler-paa-rastepladser-det-flytter-bare-problemet ) på hverdage er ”fully booked”.

Hvis man kigger på kortet i artiklen fra TV2 Østjylland, kan man se, at man som chauffør ikke kan få en parkeringsplads langs motorvejen hele vejen fra Horsens til nord for Randers på en hverdagsaften (en strækning der vil kræve over 1 times køretid).

Så hvad skal man som chauffør gøre, hvis man har f.eks. 1½ køretime tilbage og kommer sydfra, og skal levere næste morgen omkring Randers? Reelt har man nu kun to muligheder:

1) Man kan køre helt frem til kunden og holde foran en typisk lukket virksomhed og vente på, at de åbner om morgenen, og så håbe man kan låne deres toilet om morgenen (og ikke har brug for det før).

2) Man kan søge væk fra motorvejsnettet og håbe på at der er plads på en rasteplads på en af sekundærruterne (her må man i fremtiden også forvente at mangle toiletforhold, da Vejdirektoratet jo nu er i gang med at pille dem ned mange steder).

Før havde mange nok taget chancen og holdt uden for båsene eller på fra- eller tilkørselsrampen ved en motorvejsrasteplads. Men de fleste chauffører har jo ikke løst til at miste flere dagslønninger for at have adgang til det, de fleste betragter som helt almindelige dagligdags fornødenheder.

Det havde unægtelig klædt politikerne, om man havde grebet i egen barm og udvidet kapaciteten på ”deres” rastepladser før man firdoblede bøderne. Men det koster jo selvfølgelig penge…

Bernt Clausen

Træbuen 7

8670 Låsby

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094