23948sdkhjf

- Hvad med CO2-regnskabet?

DEBATINDLÆG:

I disse grønne tider sidder jeg og får en grim tanke. For det kan vel ikke passe, at vore politikere - røde som blå - er så utrolig uinteresseret i at gøre op med det faktum, at der kører flere hundrede udenlandske lastbiler, permanent rundt i Danmark - ulovligt - som alle har et CO2-udslip.

Et pænt CO2-regnskab ser jo godt ud, fordi der er stemmer i tiltag, der gavner miljøet, og som uden tvivl bliver et varmt emne ved det kommende valg.

Men sagen er jo den, at disse, flere hundrede udenlandske lastbiler, ikke tæller med i statistikkerne som CO2-forurenende lastbiler, på trods af, at de permanent kører rundt i Danmark, hvilket de jo egentlig burde. Men det pynter jo gevaldigt på Danmarks samlede CO2-regnskab, når disse udenlandske - ofte dansk ejede - lastbiler ikke tæller med.

Når man tænker på, at transport med udenlandske lastbiler får lov til at fortsætte, på trods af mange tabte danske arbejdspladser, manglende skattekroner til gavn for den danske velfærd, og så selvfølgelig ulovligheder, som planlagt vedvarende cabotage-kørsel, og det faktum, at østchaufførerne “bor” i lastbilerne i mange måneder, inden de får en tur hjem til familien i en minibus, så kunne ovenfor stående tanker om CO2-regnskabet vel godt være ganske relevante.

Leif Therkelsen

Stationsvej 13

6622 Bække

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172