23948sdkhjf

- Hvem er ven, og hvem er fjende?

DEBATINDLÆG:

I debatten om 3F’s svinestreger og de faktiske følger heraf er det ikke let for den selvstændige vognmand at vide hvem er ven og hvem er fjende.

Der er et gammelt ord, der siger, ”var dig for dine venner, dine fjender dem kender du”.

I den til tider ret heftige debat om 3F’s ulovlige svinestreger er det i al sin enkelhed påfaldende, at alle stort set ytrer sig, det være sig chauffører, selvstændige vognmænd, lønudbetalende eller selvkørende imellem hinanden, ITD og sidst, men ikke mindst FDL.

Totalt fraværende i debatten er de arbejdsgiverorganisationer, der i det daglige har påhæftet sig selv titlen af de arbejdsgiverforeninger, der varetager den frie flok af arbejdsgivere/erhvervsvirksomheder, der agerer i arbejdsmarkedet i respekt for landets love og regler.

Men når det kommer til at efterleve internationale regler og domme på arbejdsmarkedet om fri organisationsret for såvel arbejdsgiver som arbejdstager, er man totalt passiv. Og det gælder overordnet Dansk Arbejdsgiverforening med alle deres underafdelinger.

For transportbranchen gælder det specifikt ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik) DI Transport og DTL-A (under DTL), som alle hver for sig roser sig af at organisere frie danske vognmænd og kæmpe deres sag mod deres naturlige modstående part, arbejdstageren.

Men med det totalt døve øre vendt til 3F’s svineri må det efterhånden være svært at se, hvilken side deres arbejdsgiverforening i realiteten står på. Med fortsat total tavshed må rygterne om total fredsaftale mellem parterne, uanset hvilke ulovlige midler den modstående organisation tager i anvendelse, efterhånden være mere end rygter.

Jeg vil holde en god middag for 4 på, at ingen, det være sig DA, ATL, DI Transport og DTL-A, melder sig ind i debatter og forsvarer menneskerettighedsdomstolens afgørelse og EU’s charter herom i klar tale for at sikre den enkelte vognmand mod uberettiget overgreb.

Ingen af dem ønsker nemlig den frihed, som de ellers prædiker. Det går nenlig ud over deres lønsumskroner, ligesom det ville gå ud over kontingentkronerne i FH/3F.

Derfor sker der ikke noget overhovedet.

Christian Jensen

Vognmand i Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109