23948sdkhjf

- Hvem sagde vindbøjtel ...?

Kommentar til denne artikel:

Den 25. februar mener Kristian Pihl Lorentzen (transportordfører, Venstre, red.), at det er et problem, at folk med videregående uddannelser prisdiskrimineres i AMU- og VEU-systemet, så de hverken kan få AMU-tilskud eller få dækket indtægtstab i VEU-systemet. Han er citeret på Lastbilmagasinet.dk: »Jeg undrer mig også over den enorme forskel i pris for kurset. Jeg har derfor rejst sagen over for transportministeren og bedt om hans kommentar til den rejste problemstilling.«

Den 16. april mener Kristian Pihl Lorentzen ikke længere, at det er et problem, at folk med videregående uddannelser prisdiskrimineres i AMU- og VEU-systemet, og han skriver i en mail til Lastbil Magasinet: »Venstre støtter op om, at der skal være særlige uddannelsestilbud målrettet faglærte og ufaglærte, fordi det giver god mening at hjælpe de borgere som pga. af deres uddannelsesmæssige baggrund kan risikere at stå i en situation hvor deres kompetencer ikke længere bliver efterspurgt af arbejdsmarkedet.«

Det kunne være interessant at høre, hvorfor Kristian Pihl Lorentzen og Venstre har skiftet mening, men det er ikke muligt, for Kristian Pihl Lorentzen lukker af for opklarende spørgsmål ved at understrege, at »han har ikke yderligere kommentarer«.

Hvem sagde vindbøjtel ...?

Mikael Friis
Stenosgade 5, 4.tv.
1616 København V

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094