23948sdkhjf

- Hvis erhvervet skal være attraktivt igen, så gør noget nyt

Kommentar til dette indlæg:

Når et område som vores, transportbranchen, er et lavindkomstområde, som det jo rent faktisk er, så er det jo oplagt, at folk med en anden mulighed flygter. Desværre tiltrækker den så også amatørkriminelle på forskellige poster i branchen, som trækker det hele ned.

Og så er der en hel anden gruppe, som der sikkert ikke er så mange af, som der har været, nemlig dem med det naturlige talent. Dem, der virkelig brænder for faget. Dem, der nærmest er født ind i det. Dem, som en "AMU- chauffør" aldrig ville nå til sokkeholderne, om de så var i lære ti år eller mere.

Men desværre bliver vi efterhånden puttet ind i nogle meget snævre kasser som chauffører og vognmænd. Omstændigheder, som dræber alt lyst og initiativ. Til sidst er der kun "de udlærte" tilbage - held og lykke med det.

Et af problemerne er den måde, vi bliver behandlet på af myndighederne. Som vognmand skal man snart registrere alt, man kører med og foretager sig. Vel snart nærmest også, hvorfor man blev født. For hver én der rent faktisk udfører et job, står der vel 15 og skal spille bedrevidende og kontrollere den ene. Sådan kan et samfund ikke fungere på sigt.

Bøder er helt nødvendige og på sin plads, når det er på sin plads, men som det foregår nu, går politi og Færdselsstyrelsen efter det mindste komma i loven, for der er snart ikke andet at finde. Det stresser alle, som prøver at drive en fornuftig forretning eller udfører et ordentligt og samvittighedsfuldt chaufførjob. Problemet er, at kontrolmyndighederne har de kvoter, de har. De skal bevise deres eget værd (der var den igen), samt hvor uundværlige de er. Derfor må de skrive alt og lidt til. Og indrømmet, uanset hvad man gør, skal de nok finde noget, hvis det er med den på den dag. De må og skal få os til at fremstå som tåber, der ikke burde gå frit. Det er dog heller ikke den største opgave, har jeg lagt mærke til i nogle tilfælde, desværre.

Så hvis alt er, som I ønsker, så gå bare videre ad den vej. Men hvis dette erhverv skal gøres attraktivt igen, så gør noget nyt. Hvor er den respektable betjent fra den gang, jeg startede. Ham der så på helheden. Ham der var klog nok til at gennemskue bevidste overtrædelser, eller om det var en af de små fejl, vi alle laver. Ham der sagde, "det ser meget godt ud, men pas lige på med det der næste gang" og ikke havde behov for at skrive alt. Ham vi havde respekt for, også fordi han opførte sig ordentligt, hvis vi selv talte pænt.

Almindelig sund fornuft det er, hvad der mangler, både på lønområdet og den måde, vi generelt bliver behandlet på. Og der er lang vej.

Johnny Jensen
Københavnsvej 74
4760 Vordingborg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082