23948sdkhjf

- Jeg brækker mig

DEBATINDLÆG:

Dette skriv er alene mine egne personlige holdninger og meninger omkring Post Nord Logistics og tegner ikke nødvendigvis hele Branchens ej heller Danske Fragtmænds holdninger.

Det er desværre et helt almindeligt billede, at kørsler for Post Nord foregår med underbetalt udenlandsk arbejdskraft

Lad så gå, at det i selve Pos tNord forhåbentligt er med til at minimere milliardunderskuddet og derved sikrer, at et brev ikke koster mere, end det lige pt. gør, selvom det er med en lidt underlig følelse, at man konstaterer, både som menneske og skatteyder, at det hænger således sammen.

Men kvalmen nærmer sig bestemt opkastfornemmelser, når man til daglig skal konkurrere med Post Nord Logistics, som er et datterselskab af Post Nord, og som alene varetager stykgods og vognmandstransporter i konkurrence med bl.a. Danske Fragtmænd.

Nu er konkurrence måske nok et forkert ord, når man har haft underskud i mange år på denne del af forretningen, sidste år i 2017 på 91 mio. Det kan vi ikke konkurrere med, uanset hvor meget, vi anstrenger os, så er det ikke lykkedes os endnu, selvom vi nok omsætter 4-5 gange mere, at ramme et underskud på 91. mio. Det viser jo blot, at vi er nogen novicer i Danske Fragtmænd, der med 110 års driftserfaring ikke engang formår at præstere på niveau med Post Nord Logistics. Vi burde skamme os, men måske lærer vi det en dag.

Vi kan heller ikke konkurrere med, at mange transporter udføres af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Det duer ikke for os. Vi hedder Danske Fragtmænd, derfor kører vi efter dansk overenskomst, på danske nummerplader, udbetaler løn i Danmark, vores ansatte betaler skat i Danmark osv. Vi mener navnet Danske Fragtmænd forpligtiger med tryk på Danske.

Nu hedder det jo ikke det Danske Postvæsen længere, så der er åbenbart ikke noget, der forpligtiger, hverken etisk, moralsk, samfundsmæssigt, eller andet. Dejligt at se, at Post Nord bruger udenlandske operatører i stedet for danske og svenske. Det giver jo god mening, når man er et veldrevet foretagende, der tjener godt og gavner statskassen.

Har Post Nord Logistics nogen samfundsmæssig værdi udover for dem der henter deres løn i selskabet? Nej.

Er Post Nord Logistics i færd med at skævvride markedet fuldstændigt og ødelægge sunde veldrevne forretninger, der ikke har statstilskud? Ja.

Er Post Nord Logistics bl.a. baseret på udenlandske vognmænd, der er underbetalte, og som lever som sigøjnere på rastepladser, i øvrigt uden at lægge en krone i Danmark? Ja.

Skulle vi ikke spare samfundet for de mange penge, det koster at drifte dette vildskud fra Post Nord, og bruge dem til noget fornuftigt i stedet for? Jo.

Synes du, som politiker, privat skatteborger og som menneske, at det er rimeligt, det der foregår? Det svar må du selv komme med.  

Jens-Ole Larsen
Dalsvinget 22
4200 Slagelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125