23948sdkhjf

- Jeg letter også på hatten, men ...

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Jeg letter også på hatten Nørup-vognmanden sammen med de chauffører, der har øje for og værdsætter gode forhold på arbejdspladsen.
Men når det så er sagt, så er det jo ikke alle, der har mulighed for at praktisere dette fortsæt i virkeligheden. Men det er en prisværdig holdning at have, hvis ens forretning kan drives på den måde og forhåbentlig med et godt arbejdsmiljø til følge.


Men det er jo ikke alle, der har forretninger/dele af branchen, der mere og mindre kan forholde sig til den såkaldte almindelige arbejdstid, der slutter, når aftenmaden står på bordet hjemme hos familien.
Der er mange forretninger, der på grund af netop den ændring dagligvarebranchen og i øvrigt hele servicebranchen, der sørger for friske varer/reservedele i butikker/værksteder fra morgenstunden, må køre om natten og holde fri om dagen.


Til de mange, der her i bladet gerne vil finde en vognmand som Niels Nielsen Nørup at køre for, vil jeg for det første sige, at det er dejligt at se, at der er mange chauffører, der værdsætter andet end at de udover den rigtige løn også har en arbejdsplads, der tænker socialt.
Jeg kan også sige, at jeg tror, der er rigtig mange af den slags forretninger , der, hvor de kan ,også tænker chaufførens familieliv ind i hverdagen.
Når det så er sagt, så har samfundet på rekordtid udviklet sig på den måde, så hvis maskineriet skal køre som smurt, er der jo nogen, der må arbejde, når andre holder fri.  Det er jo en udvikling, der for alvor har taget fart de seneste år, og den er der selvfølgelig nogle i transportbranchen, der må deltage i, for at det hele hænger sammen, også selvom man måske hellere vil være hjemme til aftensmaden står på bordet.

Hos os, Fiskelogistik Gruppen A/S, kan vi ikke altid opfylde ønsket om at være hjemme i sin egen seng hver aften. Men jeg kan sige, at vi gør det, vi kan. Men med en virksomhed , der næsten 100 procnet skal opfylde det øvrige samfunds ønske om frisk fisk og mad i køledisken hver dag fra morgenstunden, er dette selvsagt ikke muligt.
Men som kompensation for arbejde på ubekvemme tidspunkter forsøger/efterlever vi, at man får den berettigede løn for sit arbejde, uanset tidspunktet arbejdet udføres på (dansk overenskomstmæssig løn )
Derudover at tage videst mulig hensyn til den enkelte i de uforudsete situationer, der altid opstår i et ansættelsesforhold.      

Så vi vil også hævde, at vi er en god virksomhed at være i til trods for, at vi også i stor udstrækning må arbejde, mens andre hygger hjemme.

Christian Jensen
fiskelogistik Gruppen A/S
Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14