Cykelmyggen Jens-Ole Larsen.

Redaktionen har modtaget følgende indlæg som kommentar til Post Nord Logistics' resultat i 2020:

Jeg vil være cykelrytter!

Sidste år vandt jeg Tour de France.

Ahr. Så næsten da. Jeg synes i hvert fald, at det går fremad med min form, jeg cyklede kun 7,5 km baglæns i 2020. Det er markant bedre end de andre år.

Min cykel er født forkert, den er skruet forkert sammen og fungerer for ringe, og derfor kører den baglæns, når jeg træder i pedalerne. Det har den gjort nu i 8 år, øv.

Det er jo noget skidt, når man gerne vil vinde, og det VIL jeg, jeg VIL, jeg VIL.

Jeg har mange sponsorer i Danmark, de hepper ikke altid på mig, ja, faktisk aldrig de utaknemmelige mennesker, men de betaler så jeg kan udfolde mig, det er jeg ikke specielt taknemmelig for, sådan er det jo, indgroet arrogance kommer med årene, og når de ikke er venlige, så fortjener de heller ikke andet.

Der er faktisk nogen af mine sponsorer, der mobber mig, det er fandme ikke fair, jeg vil have fair og lige vilkår, og ikke mobbes.

Og ja, jeg ved godt, min mor hjælper mig, meget, men hun er da også min mor, det manglede da bare, og hun mister aldrig tilliden til mig, uanset hvad de andre cykelryttere siger, bare hold på siger hun, 8 år er ingenting, du kan godt min dreng, bare giv den gas.

Og så er hun så sød, min mor, hun skubber på, mest når ingen ser det, det hedder et fint ord, Incremental Cost, det lyder da også flot ikke sandt, og når de andre råber ’snyd’, så stikker jeg bare fingrene i ørerne og synger en lille sang for mig selv, bl.a. ” bedre og bedre dag for dag, dag for dag ”, eller ”jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt ru… ”, NÅ NEJ, det gør jeg ikke, øv igen. Det der Incremental Cost er en dejlig ting. F.eks får jeg flyttet min cykel og oppakning mm. rundt i hele Danmark gratis, hvis jeg vil, fordi min ,or kører alligevel, det er jeg glad for, det sparer mig jo for mange ting, og giver mig kræfter, så jeg ikke cykler endnu længere baglæns.

Nu har jeg trænet hele 2020, hvor vi har haft corona, det har betydet god plads på cykelbanerne, så de andre udøvere har virkelig lagt km i benene, det må jeg indrømme, de kommer med flotte træningsresultater for 2020 langt de fleste af dem, og er meget optimistiske for 2021. Men er de glade, ja det er de, men alligevel også tarvelige, de råber op om fair og lige vilkår, det er sgu ikke i orden, de kunne starte med at give mig en cykel der virker og kører i den rigtige retning, det ville jo være fair og lige vilkår.

Det er jeg da også, altså optimist, selv Ole Henriksens selvtillid blegner ved siden af min, og han er ellers god til det, men skal man være fair, så har jeg jo også et godt bagland, en tålmodig og kærlig mor, og trofaste sponsorer år efter år.

Nå ja, så har jeg også gode træningsfaciliteter, de ligger i en stor hal i Køge, der er jeg sammen med andre sportsudøvere fra min familie, de træner andre sportsgrene. Vi er et stort fællesskab og har det dejligt.

Vi deles naturligvis om hallen, og også omkostningerne, tror jeg nok!

Der kom nogen grimme nogen, fra noget der hedder Rigsrevisonen, de ville helt ned og se, om jeg betalte for min egen badesæbe og kaffe, hvad fanden er det for noget snageri, det er ikke fair, vi lever i Danmark, her er et ord og man kan stole på, at det, man ser, er rigtigt. Danmark er et land, hvor der er fair og lige vilkår.

Heldigvis kunne de da ikke finde nøglen og komme ind og kigge, vi sportsudøvere skal også kunne træne i fred, og som jeg siger, alt er fair og i orden, stol trygt på det.

Det kan jeg som aktiv Tour de France-aspirant skrive under på, også selvom de andre ryttere råber noget andet, og hvem har også sagt, at fair og lige skal være lige og fair for alle, nej vel.

Og var det ikke lige for den skide cykel, og min ringe form, så skulle jeg godt nok vise dem alle sammen.

Og hvorfor skal det hele også være så kedeligt, det er trods alt kun penge (andres penge)

Venlig hilsen

PNL (Prøver Nu Lige)

Jens-Ole Larsen - privatdrevet "cykelrytter" (og vognmand) i Slagelse