23948sdkhjf

- Kig på materiellet

DEBATINDLÆG:

Debatten om dårlige bremser på busser og lastbiler fortsætter. I seneste indlæg her på siden forsøger dækbranchen at blande dårlige dæk ind i debatten. Mig bekendt har der ikke været sager om dårlige dæk, men man kan jo altid forsøge at slå plat på en helt igennem ulykkelig sag.

Jeg tror, man måske skulle prøve at kigge på det materiel, færdselspolitiet kører rundt med til afprøvning af bremser. Det ser mærkeligt ud, at man kan finde fejl på noget, der lige er synet. Hvad skulle få synsvirksomheden til at godkende noget, der ikke opfylder kravet? Men det er der jo nok ingen, der tør stå frem og foreslå.

For mig kunne det ligne ond vilje fra nogen, der ikke kan komme over, at synsvirksomheden er blevet privatiseret.

Jeg synes også, det er tankevækkende, at en hel del af busserne fra ”Hjørring-sagen” blev kaldt livsfarlige og fik klippet pladerne på grund af skævbremsning på over 20 procent. Men efter nye EU-regler er grænsen sat op til 30 procent. Så flere af busserne har nok ikke været så trafikfarlige, som det fremgik af diverse udsendelser.

Noget ”godt” kom der da ud af sagen, nemlig 100 mand arbejdsløse. Det må jo være et kæmpeplus med den mangel på chauffører alle ved, der er et problem.

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
9800 Hjørring  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109