23948sdkhjf

- Man mener åbenbart at alt er ond vilje

Debatindlæg som kommentar til dette indlæg:

Steen Tofteng, du har helt ret i din beskrivelse af virkelighedens verden. Men desværre har vi en politisk verden, der tror, man løser alle problemer ved at forhøje bødesatsen, hvilket jo må betyde, at man tror alle der kører med noget, der ikke opfylder lovens krav, gør det af ond vilje og slet ikke har med i tankegangen, at det ikke er alle defekter, chauffør og vognmand har mulighed for at kontrollere. F.eks., som beskrevet her på siden, fejl på calliber eller lækage på håndbremsekredsen, som jo kun kan høres, når håndbremsen er løsnet, men jo nok et rigtigt godt tiltag for at få de sidste danske chauffører ud.

For bødestørrelsen kan jo være lige meget, bare det er udenlandske chauffører, der får dem. Så bliver de jo alligevel ikke betalt, og så har de stakkels forbrugere jo stadig de billige varer på hylden. For det ville jo være forfærdeligt, hvis en pakke rugbrød ville stige med 3 øre eller en liter mælk med 5 øre, fordi nogle chauffører har fået den tåbelige ide at ville have en løn, de kan leve af.

Men kære evt. læsere, bare vent og se til valget er overstået. Så skal I bare se, hvad Mette og co. har til os. Så vil det, vi her diskuterer, være ren underholdning.

Bjarne Nielsen
Keravavej 10
9800 Hjørring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094