Debat

19. august 2022 - 12:00

App linkNu på Google Play

Medvirkeransvar: Hvad har speditøren at gøre med ulovligheder?

Medvirkeransvar: Hvad har speditøren at gøre med ulovligheder?

19. august 2022 - 12:00

Kommentar til dette debatindlæg:

 

Medvirkeransvar? Jeg forstår ikke, hvad speditøren har at gøre med frakobling af Adblue-system, tage førekortet ud af tachografen, fortsætte kørslen, snyde med maut-betaling osv?

 

Det er der sgu kun én, der er ansvarlig herfor, og det er chaufføren. Det kan godt være, han er, som I siger, bange for at blive fyret, men han er åbenbart ikke bange for at få en bøde i den størrelsesorden, der er tale om her. Så er min konklusion, at han ikke er egnet til opgaven, og vognmanden heller ikke. Chaufføren bør kontakte sin vognmand og forklare ham situationen, og så bør han tage hånd om tingene, og ja, selvfølgelig ved speditøren, hvad han taler om. Men vognmanden kunne jo også være i den situation, at han kunne sætte flere biler på opgaven. Det er da en mulighed, men det ved vi jo ikke noget om. Jeg ser kun, at jeres forsøg på at støtte chaufføren/vognmanden er den forkerte vej at gå. De har lavet en fejl, og det gik ikke så godt, så det er bare at betale, og det er uanset, om man kommer fra Bulgarien eller Randers.

Jeg er overhovedet ikke mere hellig/retskaffen end alle andre, men jeg er mit ansvar bevidst, og det er en del af at være selvstændig forretningsdrivende. Og det ved du ,Jens Groot, da du har selv drevet forretning, så du er da ikke uerfaren i den stol.

 

Nej, lad dem begå fejlene og betale bøden, så kan de lære det. Jo flere, jo bedre. Det giver respekt for reglerne og måske nogle af vores arbejdspladser tilbage og måske også en mulighed for at få tilpasset priserne.

 

Vi har jo også sådanne typer herhjemme, hvordan det går med dem, hører vi ikke meget om mere.

 

Det svarer til, at en forretningsmand bor på hotel i Ringsted og for sent bestiller en taxa til at køre ham til lufthavnen. Forretningsmanden siger til chaufføren, ”kør for helvede, jeg har travlt ad helvede til". Chaufføren gør, som der bliver sagt, og bliver stoppet. Hvem får bøden?

Enhver har jo lov at have sin holdning til sådanne sager. Jeg har talt med nogle af mine kollegaer, og de har alle nøjagtig samme holdning, som jeg har. De er også gamle i gårde.

 

 

Niels Jørgen Nielsen Lyrevej 8, Vorup 8940 Randers

Læst i alt:

3227 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger