23948sdkhjf

Mere kontrol - tak!

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Ja, det lyder måske mærkeligt, at man gerne vil vinkes ind til siden, men det vil vi gerne, når bare alle andre også bliver det.

Når vejpakken skal kontrolleres, hvilket vi håber, den bliver, ellers er det jo bare lånte fjer, man pynter sig med, så skal der sættes ekstra ressourcer ind. Mange flere, end vi kender til i dag. Men ligesom man er glade for fotovogne, som skæpper godt i kassen, så vil en ordentlig kontrol også gøre det.

Der skal jo, udover at selve køretøjet skal være i orden, også være styr på papirer, mm., og dernæst skal der tjekkes korrekt ansættelse af chauffør, aflønning mm. Alt i alt en opgave, jeg slet ikke tror, man er rustet til i dag, desværre.

Og hvorfor skal det så også lige være politibetjente, der gør det ?

Hvorfor ikke lave et korps af ansatte, som alene gør de her ting, og som er superskarpe til det. Det behøver man vel ikke en politiuddannelse for.

Hvis jeg må tillade mig at ryge helt ud af tangenten, så kunne vi jo frigøre alle de tjenestemænd, man er så bekymrede for ovre hos Post Nord. De kunne vel rent faktisk sagtens løse en sådan opgave for samfundet. Så ville det være at slå to fluer med ét smæk.

Nå, det var nok et drømmescenarie.

Tilbage til virkeligheden. Man indfører flere og flere regler og bestemmelser mm. og sætter færre og færre mennesker til at kontrollere dem. Det skal nok blive godt, som det plejer ...

Jens-Ole Larsen
Dalsvinget 22
4200 Slagelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11