23948sdkhjf

- Myndighederne kaster håndklædet – for nu!

Redaktionen har modtaget dette debatindlæg:

Overraskelsen var stor, da en underretning fra Færdselsstyrelsen den 24.9.2021 landede i mailboksen. Transportministeriet skrotter det nuværende arbejde med at implementere nye nationale regler for godkendelse af individuelle opbyggede køretøjer. Færdselsstyrelsen er blevet bedt om, at gentænke ordningen i dialog med branchen. Det betyder, at den nuværende nationale individuelle godkendelsesordning, der anses for en overgangsordning, vil videreføres, indtil en ny ordning er fundet.

I SKAD, opbyggerbranchen.dk, er vi både tilfreds, men også ked af, da vi på forhånd kunne se, at den kortvarige implementering af EU-forordninger på flere områder, ikke vil kunne se dagens lys. Dette har skabt en masse frustrationer og angst i branchen, som vi godt kunne have tænkt os at være foruden. Som deltager i Færdselsstyrelsens arbejdsgrupper, har vi haft fokus på at sikre den fornødne viden fra det praktiske liv hos køretøjsopbyggerne i dialogen. Som eneste teknisk baserede brancheorganisation mener vi, at hele forløbet har været tegnet af juristeri og for megen teori, og at de væsentlige forhold, nemlig ”snavs under neglene” og de fysiske forhold i virksomhederne, er blevet glemt i debatten. Beslutningen fra Tranportministeriets side viser nu, at de teoretiske juridiske scenarier ikke var den rette tilgang, og derfor vælger man nu at udskyde implementeringen.

Danske opbyggere fremstiller skræddersyede løsninger til kunderne, og dette på et højt kvalitetsniveau. Som vi allerede har påpeget flere gange, så viser ingen statistik, at opbyggede køretøjer er årsag til formindsket færdselssikkerhed. Det betyder, at der er ingen tegn for, at opbyggede køretøjer repræsenterer en fare i trafikken. Det vil derfor være vores fortsatte målsætning, at sikre at den individuelle nationale enkeltstyksgodkendelse fastholdes på en lempelig måde, der sikrer overlevelse af de danske opbyggere.

Som underretningen fra Færdselsstyrelsen klart giver til kende, så vil der blive implementeret EU-lov i Danmark, da Danmark ikke kan fritages af forordninger, der er trådt i kraft. Det er derfor væsentligt, at danske opbyggere ikke læner sig tilbage, men fokuserer på udvikling af de interne processer, herunder ledelse, kommunikation og dokumenthåndtering, da disse faktorer vil have megen betydning for fremtiden, og det ikke alene i forhold til en kommende lovgivning.

SKAD bliver ved med at udvikle vigtige værktøjer, her i blandt vores håndbog for opbyggere og den nye Eurogarant Opbygger, der er et prisbilligt værktøj for medlemmerne, for at implementere processer og effektivisere produktionen.

En kommende lovgivning vil fortsat kræve dokumentation, blandt andet overholdelse af UN/ECE-regulativer, som den danske detailforskrift bygger på. Man må ikke glemme, at de fleste andre EU-lande har de sidste 11 år lært hvordan man overholder EU-lov og leverer den krævede dokumentation, hvilket er en konkurrencefaktor, der ikke skal undervurderes.

Thomas Krebs

Direktør, SKAD, Køretøjsopbygger- og Autoskadebranchen i Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125