23948sdkhjf

- Nej, jeg ønsker ikke lavere lønninger

Debatindlæg som kommentar til dette indlæg:

Kære Klaus Andersen. Nu fremgår det jo ikke af dit indlæg/kommentar til mit indlæg, hvad du egentlig beskæftiger dig med, men jeg gætter på, at du ikke er vognmand, men sikkert chauffør.

Og det skal ikke opfattes som belærende, men jeg synes du i dit indlæg udokumenteret tillægger mig nogle ting, som ikke er i overensstemmelse med, hvad jeg i virkeligheden skrev i mit/mine indlæg om overenskomster/ chaufførlønninger.            

 Så derfor lige et par bemærkninger, der får debatten på rette spor i henhold til, hvad jeg skrev.

Jeg skrev vist allerførst, at det overhovedet ikke drejede sig om lønkroner, men at det alene drejede sig om friheden til at vælge, om man ønskede at være organiseret eller ikke, og i givet fald hvor man eventuelt frivilligt ønskede at organisere sig eller ikke at organisere sig.

Og jeg pointerede også tydeligt, at lønnen skulle være i niveau med det gældende på transportområdet, altså efter en overenskomst, som var anerkendt af Trafikstyrelsen efter anbefaling og godkendt af det dertil nedsatte udvalg, hvori også 3F arbejdstagerorganisationerne sidder.

Så derfor, skyd ikke mig i skoene, at jeg noget sted har et forhold til lønninger eller ønske om lønninger, der skulle ligge 30-40 procent under det niveau, du forhåbentlig aflønnes med.

Jeg skrev også, at det faktisk var let nok at aflønne overenskomstmæssigt også efter en 3F-overenskomst.

Sluttelig gav jeg vist ikke udtryk for, at det var svært at finde chauffører, men skulle jeg ubevist have udtrykt mig således, kan jeg sige, at det slet ikke er tilfældet hos os. Her får man nemlig den løn, man har aftalt, man skal, og til lovet tid, akkurat som vi udfører vores transporter til tiden.

Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109