23948sdkhjf

- Nu mangler vi bare, at DTL tager action

Kommentar til denne artikel: På tide der bliver set på de danske vognmænd, der snyder på vægtskålen

Dejligt at se, nogle DTL-medlemmer og bestyrelsen i en lokalforening tør at tage bladet fra munden og fortælle sandheden om branchen, og jeg bakker 100 procent om Jakob Andreasens påstand.

Nu mangler vi så bare, at DTL-direktør Erik Østergaard tager action på de påstande, der her er kommet frem.

Men dejligt at se en lokalforening gå imod et ellers så topstyret DTL, som gerne vil styre, hvad der bliver skrevet i medierne.

Så bliver det jo spændende at se, om DTL har mod til at gå forrest i rækken og kontrollere, om deres egne medlemmer overholder den overenskomst, de har indgået med 3F.

Jeg tror lige så meget på julemanden som på, at det kommer til at ske.

Jakob Andreasen udtaler sig også om kontrol fra 3F - jeg kan fortælle dig, Jakob, at der er ingen efterfølgende kontrol med vognmænd, der laver en tiltrædelsesaftale med 3F.

Til sidst er det en god idé, Jakob Andreasen kommer med. Nemlig, at Færdselsstyrelsen skal sammenligne indsendt løndokumentation og kørehviletidsdata for at se, om chauffører virkelig får løn for alle de timer, de arbejder.

Dette må man ikke i Færdselsstyrelsen, da det vil kræve en lovændring fra regeringens side. Færdselsstyrelsen påstår, at det ikke er lovligt ved en lønkontrol at kontrollere sideløbende kørehviletidsdata.

Jeg synes, dette lyder helt vanvittigt, når Færdselsstyrelsen har dokumentation for, hvor mange timer chaufførerne skal have løn, og de så ikke må gøre brug af denne dokumentation.

Så kære Jakob Andreasen og bestyrelsen i Storstrøms Vognmandsforening, I har et stort stykke arbejde foran jer med at få DTL's hovedbestyrelse til at gøre noget ved de punkter, I her fremlægger om problemer i branchen.

Så pøj, pøj herfra.

Vognmand Ronald Damgaard

Ringkøbingvej 277

6800 Varde

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158