23948sdkhjf

Ordfører: Udenlandske chauffører skal ikke slippe af sted med massiv bødegæld

Redaktionen har modtaget dette debatindlæg som kommentar til skandalen om p-afgifter på de danske rastepladser:

Det er et velkendt problem, at udenlandske lastbilchauffører ikke betaler de bøder, de får for at holde ulovligt parkeret her i Danmark. Hullet i kassen er flere millioner dybt, og selvom regeringen lovede at gå i kødet på de bødetunge chauffører i begyndelsen af året, er det ikke blevet meget mindre. Ifølge DR har kun hver tiende chauffør betalt. Det er ikke godt nok.

Problemet er også til at få øje på i kommunerne. Her i eksempelvis Horsens Kommune har udenlandske chauffører siden starten af 2019 indsamlet bøder for 1.306.000 kroner, som endnu ikke er blevet betalt. Andelen af betalte bøder ligger kun lige over ti procent.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Derfor rettede jeg på vegne af DF også henvendelse til transportminister Benny Engelbrecht i februar med et konkret forslag til, hvordan man nemmere kunne sanktionere for ubetalte bøder og inddrive pengene.

I Dansk Folkeparti foreslår vi en lovændring; så at man i stedet for et dyrt udenlandsk inkassobureau, der alligevel ikke lykkedes med opkrævningen, kobler det op på den del af vogntoget, som er dansk – for eksempel traileren. Speditøren har trods alt nemmere ved at opkræve bøderne end kommunerne og staten, og bliver der ikke betalt, kan hjullåsene komme på.

Ministeren afviste dengang, men vores forslag står stadig. Det kan ikke passe, at udenlandske chauffører kan få lov til at løbe om hjørner med den danske lov – og slippe af sted uden konsekvenser. Vi bliver nødt til at sætte ind med greb, der kan ændre på noget, og vi bliver nødt til at gøre det nu.

Hans Kristian Skibby

Erhvervs- og transportordfører, Dansk Folkeparti

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094